Godsejer har givet mose tilbage til naturen

Bare et halvt år efter, at pumperne stoppede med at lede vandet væk fra de to gamle moser Petersminde og Hæggerup ved Næstved, har viberne og trækfuglene fået øje på den nye attraktion: Et sammenhængende naturområde med søer og lavvandede arealer, nemlig lavbundsprojektet Karrebæk Fjord, der indtil for nylig var dyrkede marker.

"Vi har allerede set, at en del af de ænder og gæs, som ellers slår sig ned i Tystrup-Bavelse søerne, er begyndt at trække her op. Det skal blive spændende at se, hvordan området udvikler sig i de kommende år", siger godsejer Philip de Neergaard, Førslevgaard Gods, som er den ene af de to lodsejere i projektet.

Vådt med klimaeffekt

Petersminde Mose var for 100 år siden, frem til 1920erne, et eldorado for vildt og fugle.

Så blev det drænet og opdyrket, og vildtbiotopen skrumpede og forsvandt. Nu går det igen den anden vej: I 2018 kontaktede Førslevgaard Gods Naturstyrelsen for at foreslå et lavbundsprojekt, hvor mosens sorte jord skulle føres tilbage til sin oprindelige, våde tilstand - til gavn for ikke mindst klimaet.

Det tog sin tid at få projektet godkendt, men til sidst lykkedes det, og nu er de sydsjællandske marker omdannet til vådområde med klimaeffekt.

"Vi er glade for, at projektet kom i hus trods en del startproblemer. Forhåbentlig vil vi se, at det bringer en masse ny værdi til området - både for fuglelivet og for naturen", siger Philip de Neergaard. For ham har det været helt afgørende, at der er tale om en frivillig ordning og et projekt, der bare passer godt til Førslev- gaard.

Personligt har han desuden vurderet, at det er god timing at tage lavbundsjorden ud nu, mens betingelserne er gunstige.

"Vi tror ikke, at fremtiden nødvendigvis ligger i at dyrke de her lavbundsjorder".

Driftsleder Henrik Simonsen er enig.

"Vi kunne alligevel ikke dyrke højværdiafgrøder på den sorte mosejord. Den udleder lattergas, som er noget af det værste for klimaet, og jorden sætter sig. Nu har vi i stedet fået en øget herlighedsværdi, som også er penge værd for en ejendom som Førslevgaard, hvor natur og jagt er en driftsgren".

Lavthængende frugt

Philip de Neergaard roser samarbejdet med Naturstyrelsen, hvor projektleder Jørgen Sandby Nielsen deler glæden over, at det er lykkedes at føre projektet til ende.

"Erhvervet står med et stort pres for at finde veje til reduktion af CO2-udledningerne, og der må vi bare sige, at lavbundsjorder er og bliver en ret lavthængende frugt at gå efter", siger han.

Jørgen Sandby Nielsen har dog et hjertesuk. Det er vendt mod hele det bureaukratiske ’set-up’ for lavbundsindsatsen, som ministerier og kommuner tilsammen tegner sig for.

"Dér, hvor det stadig er op ad bakke for de her projekter, er, at bureaukratiet er ret omfattende. Vi skal rigtig meget igennem for at nå frem til målstregen. Det må kunne gøres bedre og mere enkelt", mener han.

Der er etableret nye lavbundsordninger siden lavbundsprojektet Karrebæk Fjord, der er et lavbundsprojekt under EUs landdistriktsprogram.

"Det bliver spændende at se, hvordan DE virker", siger Jørgen Sandby Nielsen.