Her er opskriften på en robust fodringsstrategi af goldkoen under danske forhold.
Succesfuld overgang til ny laktation har stor betydning for den samlede produktion, sundhed, trivsel og arbejdsglæde i malkekvægsbesætninger. Alle erfaringer viser, at køer, der kommer dårligt fra start efter kælvning, er dem der taber på alle andre områder i den følgende laktation.
Her er opskriften på en robust fodringsstrategi af goldkoen under danske forhold.
Fuldfoder til goldkøer
Rigtig mange goldkøer tilbydes foderemner, der er blandet sammen i en foderblander, men rationen på foderbordet lever ikke op til kravene for en fuldfoderblanding. Mange af disse rationer bryder helt fundamentalt med kravet om, at hver mundfuld, den enkelte ko indtager på foderbordet, skal indeholde en repræsentativ blanding af alle ingredienser i den planlagte ration. Dette gælder principielt for alle fuldfoderblandinger, men i praksis synes særligt goldkøer udsat for rationer, der ikke lever op til konceptet.
Konsekvensen er, at der i mange besætninger vil være en meget betydelig effekt af opstaldningsforhold og konkurrence ved foderbordet på fodringen af den enkelte goldko.
Svage goldkøer underfodres
Jo ringere foderblandingen er blandet, jo større spredning forventes i den reelle fodring af de enkelte køer i goldholdet. De stærke goldkøer vil tage det bedste foder og overfodres, de svage goldkøer underfodres. Problemet er ofte knyttet til rationer, hvor foderstyrken justeres med tilsætning af halm, der ikke er tilstrækkeligt nedskåret.
Er der stor variation i huldudvikling for køerne mellem afgoldning og kælvning, kan en af forklaringerne være, at rationen er alt for nem at selektere i for køerne.
I mange situationer, hvor der anvendes halmfortynding af foderrationer til goldkøer, er halmen ikke nedskåret til partikler der er korte nok, eller blanderen arbejder ikke længe nok med blandingen. Også tilsætning af vand er i mange situationer afgørende for at få blandingen til at hænge sammen.
Fylde og energioptagelse
Foderniveauet i goldperioden har betydning for overgangen til ny laktation. Høj foderstyrke i goldperioden medfører nedgang i goldkoens foderoptagelse inden kælvning, lavere foderoptagelse efter kælvning, højere mobilisering af kropsfedt i tidlig laktation og deraf følgende højere stofskiftebelastning sammenlignet med goldkøer, der fodres med lav foderstyrke.
Disse negative effekter af foderniveau i goldperioden synes også at slå igennem for goldkøer med middel og relativt lavt huld, men effekterne forventes at være særligt store for goldkøer i højt huld.
Energioptagelsen skal ikke justeres gennem restriktiv tildeling af foder, men derimod bør fylden af blandingen justeres ved indblanding af halm.
Nedskæring af halm er vigtigt
Halmkilden, snitning, blandertype og blandetid er forhold, der påvirker den faktiske fylde af blandingen i den konkrete situation. Generelt er vurderingen, at malkekøer af stor race skal optage tre et halvt kg halm om dagen, for at goldrationen kan betragtes som velfungerende. Der observeres stor variation i halmoptagelser mellem besætninger og optagelser på over syv kg pr. goldko pr. dag er observeret.
Nedskæringen af halmen er af stor betydning for fylden, og lave halmoptagelser indikerer utilstrækkelig nedskæring af halmen og vil ofte resultere i rationer, der selekteres kraftigt i og giver stor variation mellem køer.
Protein og stivelse
Simpel fortynding af malkerationer med halm for at opnå en høj fylde har den bivirkning, at en række rationsparametre som f.eks. protein og stivelse også fortyndes meget i rationen. Dette er formentlig af mindre betydning, hvis man arbejder med flere hold af goldkøer og har et »close up-hold«, hvor goldkøerne fodres særskilt de sidste tre uger inden kælvning.
Arbejder man derimod med en 1-holdsstrategi lig samme fodring i hele goldperioden, er der tungtvejende grunde til at sikre, at vommen og koens stofskifte er forberedt til det fodringsskift, der vil finde sted ved kælvning.
Laves goldrationen med 13 - 14 procent råprotein, sikres dels en høj proteinforsyning af goldkoen (særligt når det opnås gennem raps og soja), dels at goldkoens stofskifte og urea-recirkulering er delvist forberedt på det kvælstofniveau, koen møder ved kælvning.
Spring i foderrationen belaster vommen
Særligt spring i foderrationers indhold af letomsætteligt kornstivelse er meget belastende for vommen. Hvis malkerationen indeholder kornstivelse i valset, formalet eller pelleteret form, risikeres en voldsom belastning af vommen ved kælvning, hvis goldkoen ikke er tilvænnet disse fodermidler.
Findes letomsættelige stivelseskilder i malkerationen, tilsættes valset byg eller anden letomsættelig stivelseskilde til goldrationen. Hvis malkerationen alene indeholder stivelse fra majs og ludet korn med lav vombelastning, kan goldrationen laves alene med majsensilage eller helsæd som stivelseskilde. Stivelseskomponenten i goldrationen fastlægges altid under hensyntagen til malkerationen.
Anbefalingen er goldrationer med 55 ¿ 60 MJ/dag. I sig selv banalt, for det svarer til at fodre efter norm for energibehov. Men rigtig mange goldkøer tilbydes foder, der medfører, at enten hele goldholdet eller særligt de stærkeste køer har langt højere energioptagelser.
CAB og mineraler
Goldrationer, der udfordres helt frem til kælvning, skal have lav CAB-værdi. Set i sammenhæng med krav til fylde, stivelse og protein går kravene til rationens øvrige komponenter op i en højere enhed, når indholdet af græs er minimalt, og protein tildeles i form af et rapsprodukt med supplement fra soja eller urea. Raps bidrager med fosfor, svovl og lav CAB.
CAB-værdien er af særlig betydning for risikoen for mælkefeber, og fodermidler med høj CAB-værdi, som f.eks. ludbehandlet korn eller græsensilage med højt kaliumindhold, bør ikke anvendes til goldkøer.
Goldko-mineralblandinger er formuleret med lavt indhold af calcium, og det giver ofte ikke mening at ofre en dyr goldko-mineralblanding, hvis den anvendes i en halmfortyndet malkekoration med liberal tildeling af mineralfodermidler. Goldko-mineralblandinger har særlig berettigelse i rationer blandet separat til goldkøer, og hvor blandingen ikke indeholder andre mineral- og vitaminblandinger med kridt eller syntetisk E-vitamin.
