Goodvalley forbedrer resultat trods udfordringer

Goodvalley øgede omsætningen i 2019 på grund af højere svinepriser og øget volumen.

Danmarks største svineproducent Goodvalley kommer ud af 2019 med et forbedret resultat, der stemmer overens med de forventninger, der blev meldt ud i november 2019. 

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

I 2019 fik Goodvalley en omsætning på 1,53 mia. kr. mod 1,47 mia. kr. i 2018. Samtidig blev det justerede driftsresultat (adjusted Ebitda) løftet fra 222 mio. kr. i 2018 til 274 mio. kr. i 2019. Det er en stigning i omsætning på 3,8 procent og en stigning på EBITDA på 23,4 procent.

Goodvalley forbedrede produktionseffektiviteten i solgte svin per so fra 31,6 i 2018 til 31,9 i 2019. 

"I 2020 forventer vi at generere en omsætning mellem 1.600- 1.750 MDKK samt et Adjusted EBITDA på 320-380 MDKK drevet af forsat høje svinepriser og forbedret effektivitet i produktionen samt øget salg af især brandede kødprodukter", lyder det i pressemeddelelsen.   

Goodvalleys polske aktiviteter fik også et øget driftsresultat, samtidig med at effektiviteten blev øget. Der er dog stadig plads til forbedring i effektiviteten og det vil der være fokus på i 2020, lyder det i årsrapporten.

 

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle