De sidste håndværkere mangler nogle få detaljer, men ellers er alt klar og klappet til et åben stald-arrangement hos Thomas Graugaard i Thyholm, der de seneste måneder har haft Skibbild Enterprise til at opføre en slagtesvinestald med cirka 5.000 stipladser.
Der er 15 sektioner med plads til 340 grise i hver.
Murer- og tømrerenterpriserne har Skibbild Enterprise vundet i en licitation, som Thomas Graugaard har haft Byggeri & Teknik i Herning til at stå for.
Ventilation, vådfoder og inventar har Thomas Graugaard selv stået for.
Besøgende kan bl.a. se løsninger fra Tunetanken, Big Dutchman, Jyden og Skov.
Arrangementet, der finder sted på Fælledvej 4, 7790 Thyholm, afholdes i tidsrummet 10-16.
Kommentarer