Mandag eftermiddag blev der konstateret PRRS-virus i en orne på den PRRS-vaccinerede ornestation Hatting Aalborg.
Ornen blev tirsdag aflivet, og der er nu kommet svar på de 287 blodprøver udtaget fra de resterende orner hos Hatting Aalborg.
Alle blodprøverne var negative for PRRS-virus.
Salgsstoppet for Hatting Aalborg, som blev indført torsdag i sidste uge, gælder fortsat, og der kan tidligst om seks dage tages nye prøver af alle orner til afklaring af, om salgsstoppet kan ophæves.
KS-reglerne foreskriver nemlig, at man tidligst kan teste en ornestation virusfri syv dage efter, at det sidste positive dyr er fjernet.
Ingen virus i sæd
Seges har samtidig fået svar fra PCR-analysen af sæden fra den første og indtil videre eneste PRRS-positive orne.
Testen viste, at der ikke kunne påvises PRRS-virus fra sæden, som er udtaget lige før aflivning.
"Seges' taskforce er i tæt dialog med Fødevarestyrelsen om, hvordan vi skal håndtere de besætninger, der har modtaget sæd fra Hatting Aalborg", fremgår det af en meddelelse på Svineproduktion.dk.
Relaterede artikler
Kommentarer