Antibiotikaforbruget til grise falder igen

I de første 11 måneder af 2016 reducerede danske svineproducenter deres forbrug af antibiotika med yderligere 3,3 procent og forbruget af tetracyklin er faldet med 3,6 procent.

Forbruget af antibiotika i dansk svineproduktion ligger lavt i international sammenhæng. Mange lande i både Europa og resten af verden bruger væsentligt mere antibiotika i deres svineproduktion. Alligevel har danske svineproducenter formået at reducere deres generelle antibiotikaforbrug stødt siden 2009, og er nu oppe på en reduktion på ca. 25 procent siden 2009. Forbruget af tetracyklin er faldet med 23 procent siden 2013.
 
Det vækker glæder i både Landbrug & Fødevarer og Seges, at danske svineproducenter, dyrlæger og rådgivere har formået at arbejde målrettet og levere reduktion i forbruget år efter år.

"Jeg synes det er rigtig flot at de dansk svineproduktion har formået at levere højere dyrevelfærd i en årrække og samtidig har formået at nedbringe forbruget af antibiotika markant. Særligt når vi sammenligner os med vores udenlandske konkurrenter så cementerer vi vores flotte position. Vi skal dog fortsat arbejde på at komme længere ned i de kommende år," siger Christian Fink Hansen, sektordirektør i Landbrug & Fødevare, Svineproduktion.
 
Målsætningen i erhvervet har været at reducere antibiotikaforbruget med 20 procent mellem 2009 og 2020. Det mål blev nået allerede i 2015. Fra 2009 til 2015 er forbruget af antibiotika til svineproduktion samlet set faldet med 21,7 procent, og målet blev altså nået fem år før tidsfristen.
 
MRSA-handlingsplanens målsætning er at reducere antibiotikaforbruget med 15 procent fra 2015 til 2018.  Med tallene for 2016 er reduktionen nået op på 8,5 procent, og der skal reduceres med yderligere 6,5 procent i løbet af 2017.

"Målsætningen i MRSA-handlingsplanen var meget ambitiøs da den blev sat, og det gjorde vi også opmærksom på da den blev lanceret. Men vi har i erhvervet arbejdet benhårdt på at nå målsætningen, også selvom den er ambitiøs. Vi må lægge os i selen for at reducere så meget som muligt i 2017, samtidig med vi fastholder et forbrug, der gør, at dyrevelfærden ikke risikerer at lide," siger Christian Fink Hansen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle