Den er gal med sodødeligheden - det kan du gøre

Ugen På Spidsen: Der er brug for kampagnen »Soen længe leve«, for der er langt ned til målet på ni procent. Heldigvis er der også mange gode råd at tage fat i, skriver ugens klummeskribent på Svin Plus.

På So-webinaret denne uge fortalte direktør Christian Fink Hansen, Seges Svineproduktion, at stigningen i sodødeligheden desværre er fortsat fra 2018 til 2019.

 Af mange årsager er det en uheldig udvikling, der skal vendes.

Det er uheldigt af hensyn til velfærden for de søer, der bliver syge, og må aflives, eller dør af sig selv.
Det er uheldigt for produktionen og for økonomien, og endelig er det uheldigt for branchens omdømme.

I 2008 toppede dødeligheden med 15 procent. Derefter faldt den og ramte en foreløbig bund i 2017 på 11 procent. Herefter er det gået den forkerte vej: 12,8 procent i 2018 og tæt på 14 procent i 2019.

Det er næsten en halv gang højere, end det mål branchen satte sig for mange år siden om højst ni procent døde søer i 2018.

Mange gode råd

På webinaret var der heldigvis mange råd omkring sodødelighed:

  • Selektér poltene grundigt
  • Stabile grupper fra første brunst og frem
  • Rigelig plads - mere end lovkravet
  • Hold gylte adskilt fra søer i drægtighedsstalden
  • Gode liggepladser til alle
  • Undgå aggressioner i forbindelse med fodring
  • Rigeligt med sygestier

Der er lovkrav om 2,5 procent af drægtighedspladserne som sygestier, men på webinaret lød anbefalingen, at man skulle have mellem tre og fem procent.

Morten Thomsen er journalist og svinefaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle