Dyrlægens 5 gode råd til at sænke sodødeligheden

Af Poul Skovsby Toft, svinedyrlæge, Porcus 

De seneste år er udviklingen i sodødeligheden i Danmark gået den forkerte vej. Den er faktisk steget med ca. 1 procentpoint hvert år siden 2017.

Jeg kan godt undre mig over, at sodødeligheden, der har så stor indflydelse på økonomi, arbejdsglæde, omdømme og selektionsmuligheder blandt søerne, fortsat stiger ude i staldene.

Det skal vi have gjort noget ved – og med denne artikel vil jeg gerne være med til at stille skarpt på de punkter, jeg som dyrlæge i staldene oplever, at griseproducenter gør godt, hvor vi kan gøre det bedre - og hvor producenterne trænger til et los bagi.

Konceptet So-vivor

I Porcus har vi brugt meget tid internt på at forstærke vores fokus på sodødeligheden, og vores muligheder for at forbedre indsatsen her. Det mundede ud i et koncept vi kalder SO-VIVOR (let omskrivning af det engelske ord ”survivor”), som gerne skal bringe os hele vejen omkring årsagerne til sodødeligheden i besætningen.

Hos Seges Innovation har man udviklet et analyseværktøj til at få indblik i sodødeligheden i den enkelte besætning. Det kan være et rigtig godt sted at starte. Her gives et indblik i tidspunkt i cyklus og alder på soen på dødstidspunktet. Disse tal lyver ikke.

Mere usikkert er det med dødsårsagerne, der bygger på registreringerne i besætningen. Er der tvivl om dødsårsagen, er en obduktion ved dyrlægen altid relevant og god information.

Men hvad er egentlig dødsårsagerne?

De store dræbere er benproblemer og mave/tarmlidelser, mens infektioner efter faring, skuldersår og diverse ukendte årsager fylder mindre.

Benproblemer 

Benproblemer kan selvfølgelig deles op i flere forskellige grupper, men helt grundlæggende starter arbejdet med at løse problemerne her allerede ved poltene. Med korrekt opstaldning, tørt og med god plads samt en korrekt poltefodring, så vi sikrer både holdbarhed og gode kuldresultater.

Derefter kan en systematisk klovgennemgang med score på alle klove i farestalden (her er de nemmest at tilgå) give en vigtig indsigt i klov-problemernes omfang og typer.

Her har Porcus taget et stærkt værktøj i brug til systematik og analyse af dette arbejde, der kan understøtte en beslutning om f.eks ændret mineraltildeling eller indkøb af en klovbeskæringsboks - eller måske blot en mere systematisk brug af grensaksen i farestalden.

Skyldes benproblemerne udskridninger og slåskampe i drægtighedsperioden, så er det opstaldningen og gruppernes størrelse der skal fokus på.

Her oplever jeg tit at der ikke er tilstrækkeligt med fokus på at få den kuede og lidt dårlige so ud i tide.

Nogle gange kan løsningen også være en alt for stor so, der skal ud og fodres individuelt, efter at hun i en periode har holdt flere andre søer fra fadet. Det strander desværre ofte på at der ikke er nok aflastningsstier til rådighed. Dette skal tænkes ind når der bygges og renoveres.

I denne kategori af skader kommer også reproduktionsproblemer ind ad bagvejen. Søer, der viser brunst ude i storstierne, giver meget uro og risiko for skader. Derfor skal vi have styr på reproduktionen.

Mave/tarmlidelser

Mave - og tarmlidelser starter med mavesundheden.

Mavesår kan være en dræber, men glædeligvis har udviklingen på det punkt været god. To screeningsundersøgelser fra henholdsvis 2013 og 2019 viste en klar forbedring i mavesundheden hos danske søer.  

Derfor kan det alligevel være relevant at få lavet en usk-undersøgelse af 20 tilfældige maver fra slagtesøer for at se status i netop din besætning. 

Gaspustere kan også være en stor sodræber – særligt om sommeren. En analyse på, hvor i cyklus søerne dør, sammen med obduktioner, kan give et kraftig vink om, hvorvidt Clostridium novyi er involveret, og om vaccination er relevant. Denne bakterie vil ofte give forhøjet dødelighed blandt højdrægtige søer.

Skuldersår

Jeg er grundlæggende af den holdning, at vi i dagens Danmark ikke skal komme til det punkt, hvor en so skal aflives grundet skuldersår. I så fald har vi handlet forkert – eller for sent. Ingen af delene er vel i orden.

Sommertiden kan være særligt udfordrende. Søerne ligger mere ned, og plasker også mere med vandet og skaber fugtigt nærmiljø.

I denne tid skal der ekstra fokus på brug af sårsalve dagligt. Pattesalve med zink -eller stalosansalve med zink er gode løsninger.

Dertil gode gummimåtter. Få købt en håndfuld af de tykke Sow Comfort-måtter fra Ålborg gummivarefabrik. De er fire gange så dyre - men 10 gange bedre.

Og så skal man være klar på eventuelt at fravænne en so for at stoppe en sårudvikling. Og når sodødeligheden er kommet under 10 procent er der heller ingen grund til at bruge denne so igen. Hun skal heles op og slagtes.

Sygestier

Sygestier er en af mine kæpheste.

Jeg går dem altid igennem med folkene og får en snak og en vurdering af forløb og behandling.

Jeg synes ofte, der mangler gode rutiner til overlevering af information. Her synes jeg ikke medicinregistrering siger nok. Ved søernes sygestier mener jeg der skal være en sygejournal for hver so, se foto øverst.

Derudover skal rammerne selvfølgelig være i orden med plads og blødt leje. Rigtig gerne dybstrøelse eller tykt lag træmel, der ikke afgiver den samme varme.

Søer med manglende ædelyst

Ædelyst er et sikkert tegn på, at soen ikke trives. Det skyldes ikke altid infektion og feber.

Den manglende mulighed for bevægelse i farestien kan sætte tarmsystemet i stå, og her vil få minutters bevægelse på gangen være en kæmpe hjælp for soen, samtidig med at vandforsyningen lige tjekkes.