Det er ikke altid, at infektioner er årsagen til diarré - foderbetinget diarré er også en mulighed.
Det fortæller dyrlægerne fra Ø-Vet i deres seneste nyhedsbrev.
Dyrlægerne fortæller, at det sker, at de sender fæcesprøver ind, som er negative. Altså prøver fra diarréramte besætninger.
Og nogle gange må man simpelthen stole på resultatet. Hvis prøven virkelig er negativ for de bakterier og vira, vi kender – og den er taget fra klatter med diarré – så kan der være tale om foderbetinget diarré.
Skåneblanding og roepiller
I disse tilfælde anbefales det at starte grisene op på en skåneblanding med lavt råprotein og så stille og roligt hæve proteinniveau i 2. og især 3. blanding.
Eksempelvis ved at holde ford. råprotein på 132 i 9-15-kilos blandingen og 143 i 15-35-kilos blandingen. For at holde en god tilvækst bør ford. lysin dog stadig være 11,0 i 9-15-kilos blandingen og 11,5 i 15-30-kilos blandingen.
Derudover kan roepiller have en dæmpende effekt, hvis det er E. coli, som er årsag til diarréproblemet. Start med 1 procent i startblandingen og øg til ca. 3 procent i slutblandingen, lyder anbefalingen.
Organiske syrer tilsat drikkevandet i de perioder, hvor der er størst risiko for diarré, har normalt en beskyttende effekt i forhold til mavesundheden. Derudover kan det være med til at sikre en høj vandoptagelse og dermed en potentielt højere foderoptagelse.
Mindre risiko for diarré
Dyrlægerne forklarer at foderoptagelsen er essentiel for en velfungerende gris, fordi en gris, der æder og vokser godt, har langt mindre risiko for diarré. Her kan det være en god ide med et par vejehold i stalden for at følge grisenes tilvækst.
Det er også vigtigt altid at have fokus på tilstrækkelig udtørring, nærmiljø - at grisene ikke fryser - samt let adgang til drikkevand.
Hvis man ikke renser vandrør mellem medicineringer, kan diarré kan også skyldes urene vandrør. Dette kan afklares med en vandprøve.
Kommentarer