Grisene hos Jens Pedersen, Vadum ved Aalborg, har flere flyt end de fleste.
Efter fem ugers fravænning flyttes grisene ved godt 7 kg til en klimastald, hvor de går frem til 15 kg. Derefter får de plads i en ungsvinestald med betonspalter fra 15 til 30 kg. Samtidig går grisene fra tørfoder til vådfoder. Først derefter sendes de til slagtesvinestalde.
Trods det nødvendige ekstra flyt så blev den nordjyske bedrift OUA-producent, og efter flere års erfaringer er resultaterne med produktionsformen tilfredsstillende.
»Vi har en gennemsnitlig godkendelse på 76 procent. Vi har tidligere været på 80 procent, men med de nuværende høje priser er marginalen begrænset, så vi kæmper ikke så hårdt for at undgå at klippe et øremærke på en gris, hvis vi er nødt til at behandle den med antibiotika.
Hver gang vi klipper et øremærke koster det os 125 kr.«, forklarer driftsleder Rasmus Gramkow, der har indledt et generationsskifte med ejeren, Jens Pedersen.
Faste rutiner
For Rasmus Gramkow er faste rutiner et af nøgleordene til at få succes med OUA.
»Vi kører fast med stalosan i hulerne, vi giver træmel for at få god hygiejne, og vi har et fast vaskeprogram med sæbe og desinfektion. Det har vi strammet op på over tid. I klimastalden er det den samme medarbejder, der passer grisene«, forklarer Rasmus Gramkow.
OUA-produktionen giver en økonomisk mergevinst, men den koster også på produktiviteten, vurderer Rasmus Gramkow:
»Vores navlebrok er nok steget med tre til fire procentpoint, fordi vi ikke kan give pattegrisene noget antibiotika fra starten. Det, tror jeg, gør dem mere sårbare.
Brugen af skåneblandinger i klimastalden gør også, at vi kun har en tilvækst på 430 gram dagligt. Vi arbejder på at forbedre os, og vi vil gerne op på 500 gram daglig tilvækst. Det havde været nemmere, hvis vi ikke havde OUA-produktion«.
Læs mere om produktionsformen i Aktuelt om OUA-produktion i det nye nummer af fagmagasinet SVIN, der udkommer i denne uge.
Relaterede artikler
Kommentarer