Danske smågrise slutter 2019 prismæssigt i top, hvis grisene afregnes efter SPF-puljenoteringen eller Porc-Ex-puljenoteringen.
Begge puljenoteringer har været i hopla i 2019 og slutter af med rekordniveauerne 575 kr. hos SPF og 600 kr. hos Porc-Ex.
Noget anderledes så noteringerne ud, da 2019 blev indledt med noteringer på henholdsvis 290 og 310 kr. i uge et hos de to selskaber.
Samlet for året endte SPF-noteringen på 462 kr., og 481 kr. var den gennemsnitlige notering hos Porc-Ex.
Det er væsentligt bedre end 2018, der gav 337 kr. og 340 kr. i gennemsnit for de to puljenoteringer.
Den beregnede notering har også haft et forrygende år med stor fremgang. Her bliver året lukket af i 548 kr. for en 30 kgs-gris. Det er lidt under årets højeste niveau for en god måned siden, da noteringen toppede i 556 kr.
Samlet for året lander den beregnede notering på et gennemsnit på 431 kr.
Det er igen væsentligt over 2018-niveauet, der lød på 335 kr.
Relaterede artikler
Kommentarer