Arkivfoto.Soja er af både danske politikere og forbrugere blevet udnævnt som en af de store klimasyndere i landbruget. Det skyldes blandt andet, at en del af den globale sojaproduktion kommer fra Sydamerika, hvor regnskov er blevet fældet for at skabe plads til de store produktioner.
- Det er nemt at være imod sojaskrå, da vi ikke producerer det i Danmark, og vi alle reagerer på billeder af nedbrændte regnskove. Samtidig er der heller ingen tvivl om, at den sojaproduktion, der har medført brændte regnskove, har et uhørt højt klimaaftryk.
Men kigger man i stedet på de certificerede sojaprodukter, der er fremkommet uden regnskovstab, så er sojaen faktisk ikke slem – og endda bedre end mange af proteinalternativerne på markedet, siger Jonas Bøge Breinholt, svinekonsulent og foderekspert hos Velas.
Foruden at være ekspert i foder og fodring er Jonas Bøge Breinholt også en del af Velas’ Klimateam, der rådgiver landmænd om klimavenlige og bæredygtige løsninger på de danske bedrifter.
Seks gange så stor klimabelastning uden certifikat
Helt konkret peger Jonas Bøge Breinholt på, at hvis man ser på antal kg CO2 ækvivalenter pr. kg råprotein, er klimabelastningen seks gange så høj på ikke-certificeret sojaskrå.
Klimaaftrykket på ikke certificeret sojaskrå er nemlig på næsten 12 kg CO2 ækvivalenter pr. kg råprotein, mens man ved certificeret sojaskrå er under 2 kg tilsvarende.
- Der er ingen tvivl om, at der er et kæmpe CO2-aftryk på den ikke certificerede sojaskrå. Men vælger man den certificerede, så er den samtidig også bedre end flere af de proteinalternativer, vi har at gøre brug af i de danske stalde, herunder bl.a. solsikkeskrå, kartoffelprotein og fiskemel, siger Jonas Bøge Breinholt.
Han peger på, at man ikke nødvendigvis alene kan se på CO2-belastningen målt op imod mængden af råprotein, da grisen helt naturligt ikke kan fordøje en ubegrænset mængde protein i foderet, og proteinfordøjeligheden varierer ganske meget fra proteinkilde til proteinkilde.
Men hvis man indregner grisens evne til reelt at fordøje mængden af protein, så er billedet stadig stort set det samme, fortæller Jonas Bøge Breinholt.
- Ikke-certificeret sojaskrå har en belastning omkring seks gange højere end sojaskrå med et certifikat. Den certificerede soja ligger stadig på niveau med raps, hestebønner og ærter, mens den ligger under solsikkeskrå, kartoffelprotein og fiskemel i forhold til udledning”.
Sojaskrå bliver kongen inden 2025
Senest i 2025 skal al indkøbt soja til foder i dansk landbrug være tredjeparts-verificeret.
Det betyder, at der er sikkerhed for, at det er soja, der er ansvarligt produceret, verificeret og afskovningsfrit.
- Når vi kommer så langt, så bliver sojaskrå kongen af proteinkilder igen, fastslår han.
Figur 1. Kg CO2-ækvivalnter pr. kg råprotein
Kommentarer