Lav eksport ud af Europa lægger svinenoteringen brak

Svinenoteringen er uændret 8,90 kr. pr. kg, mens noteringen for søer ligger stille på 6,30 kr. pr. kg.

Markedet for grisekød i Europa er rimeligt stabilt, men en lav eksport ud af Europa lægger lige nu låg på priserne.

Det skriver Danish Crown i deres markedsberetning, hvor de også oplyser om, at svinenoteringerne for både slagtesvin og søer forbliver uændrede.

"Vi står i en situation, hvor vi faktisk har et rigtigt godt salg i Europa, men vi mangler lige det sidste løft i efterspørgslen for at kunne hæve priserne på de fleste delstykker", fortæller Søren Tinggaard, der er underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.

Det gode vejr sikrer en god efterspørgsel på nakker og mørbrad til grillprodukter. S

alget af bove, kamme, bacon og brystflæsk er stabilt, mens markedet for skinker efter en lang periode med et stort udbud nu viser tegn på bedring.

"For årstiden har vi et rigtigt godt salg i Europa, og der er stadig en uge, til vi kommer ind i den første sommermåned, så det er positivt. Markedet i Asien er dog udfordret, men der skal ikke meget til, før det kan skubbe til psykologien i markedet", siger Søren Tinggaard.

Til landene udenfor Europa er der et stabilt salg til Japan, mens markedet i Kina fortsat er trægt.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle