Næsten 100.000 flere søer på fem år: Danskere øger svineproduktionen i udlandet

I alt 245.000 søer har medlemmerne af foreningen Danish Farmers Abroad.

Danske landmænd har fået smag for at producere svin i udlandet.

I løbet af de seneste fem år er bestanden af søer i staldene hos medlemmer af Danish Farmers Abroad steget fra 150.000 til 245.000.

Det seneste år steg produktionen dog kun med 4.000 ekstra søer.

Opbremsningen i stigningen kan ses som en reaktion på den stigende udbredelse af afrikansk svinepest i Østeuropa de seneste to år.

”Vi lever i en ny virkelighed i Østeuropa med en dagligdag med afrikansk svinepest, som vi ikke havde troet på for bare to år siden”, sagde Jytte Rosenmaj får generalforsamlingen hos Danish Farmers Abroad i Brædstrup torsdag.

”Seks af vores medlemmer har haft sygdommen i deres besætninger, og vi skal nu til at finde ud af, hvordan vi lever med sygdommen, når vi er ramt af den, eller den er i det nære miljø omkring vores farme”.

Danish Farmers Abroad har 77 landbrugsselskaber som medlemmer i 44 lande. I alt beskæftiger landbrugene 12.900 ansatte.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle