Nu skal soholdet have fem foderblandinger

Ugen På Spidsen: Fodringsforsøg fra Seges Svineproduktion og praktiske erfaringer viser, at vi skal op på fem foderblandinger for at have dækket soen godt ind i alle produktionsfaser, skriver ugens klummeskribent på Svin Plus.

Soen skal have præcis det foder, hun har behov for. 

Det kan betyde, at man skal helt op på fem foderblandinger i et normalt sohold:

  • Poltefoder
  • Drægtige søer
  • Løbeafdeling
  • Startdiefoder
  • Slutdiefoder

Nye krav til fodringsanlægget

Det stiller krav til teknikken i fodringsanlæg, og vil naturligvis betyde en større investering i etableringsfasen, sammenlignet med dengang for 15-20 år siden da alle søer fik samme foderblanding. 

Men fodringsforsøg fra Seges Svineproduktion og praktiske erfaringer viser, at vi skal op på fem foderblandinger for at have dækket soen godt ind i alle produktionsfaser:

Poltene skal vokse og lægge fedt på kroppen. Det kræver energi, men ikke store mængder protein.

I drægtighedsstalden er enegibehovet lavt, men søerne skal blive mætte på en relativ lille fodermængde. Derfor skal foderet være fyldigt og med lav energikoncentration.

I løbeafdelingen er der større krav til energiforsyningen, men proteinbehovet er fortsat lavt. 

Det samme gælder til en vis grad startdiefoderet. I dagene op til faring og den første uge efter faring er energi- og proteinbehovet relativ lavt. Til gengæld skal der være en vis mængde fibre, så soen ikke får forstoppelse. 

En uge efter faring skal soen have slutdiefoder. Når mælkeproduktionen stiger, øges energi- og proteinbehovet markant.

På den måde ender vi med fem foderblandinger, hvis soens behov skal tilgodeses. 

 

Morten Thomsen er journalist og svinefaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle