Ny tetracyklin-sag: Salgsforbud rammer svineproducent i mindst 28 dage

Fødevarestyrelsen har fundet ulovlig anvendelse af tetracyklin. Svineproducent får forbud mod salg af sine grise i mindst 28 dage.

Dansk svineproduktion er igen blevet ramt af en sag om ulovlig brug af tetracyklin.

Det meddeler Fødevarestyrelsen, som har fundet ulovlig anvendelig af antibiotikummet tetracyklin i prøver hos en svineproducent. Fundet har fået styrelsen til at politianmelde landmanden.

Fødevarestyrelsen oplyser, at der er fundet tetracyklin i prøver fra både fersk kød fra svin indleveret til slagtning og i prøver taget af svin og foder på svineproducentens ejendom.

»Den mængde Tetracyklin, vi har fundet i kødet, ligger væsentligt under den tilladte grænseværdi og udgør ikke nogen umiddelbar sundhedsrisiko for hverken dyr eller mennesker. Men brug af stoffet tetracyklin er ulovligt og kan føre til udvikling af antibiotikaresistens. Derfor anmelder vi sagen til politiet«, forklarer sektionsleder i Fødevarestyrelsen Tim Petersen, der peger på, at denne type overtrædelser kan skade danske fødevarers omdømme nationalt og internationalt.

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har på baggrund af fundene nedlagt forbud mod, at svin over 50 kg sælges eller sendes til slagtning. Forbuddet gælder mindst 28 dage.

For fem af år siden fandt en lignende sag sted, da der blev fundet tetracyklin på en svinebedrift på Viborg-egnen. Sagen førte til en længere tvist mellem svineselskabet og myndighederne. Sagen endte i byretten med en bøde til en landmand og selskabet bag svineproduktionen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle