Populært frilandsarrangement nærmer sig

Årlig temadag om udendørs griseproduktion, der har været afholdt siden 2017, ventes igen at blive velbesøgt.

SvineRådgivningen byder 28. februar på en ny omgang med temadag om udendørs griseproduktion. 

For dir. Kjeld Askjær, SvineRådgivningen, er det naturligt at afvikle arrangementet.

- Vi er særligt store på rådgivning til friland med flere ansatte, der arbejder med foderrådgivning og med miljødelen. Vi har også rådgivning om management på fare- og drægtighedsmarken og vi har flere erfa-grupper for frilænder og økologer, forklarer han.

Kjeld Askjær mener, at frilands-arrangementet er vigtigt, fordi der i løbet af et år ikke findes ret mange tilbud til frilandsproducenterne.

- Arrangementet henvender sig til en lille skare af griseproducenter, men vi har ofte deltagelse af en stor del af dem til temadagen, siger han tilfreds.

Trods aktuelle økonomiske udfordringer for både konventionelle og frilandsproducenter melder Kjeld Askjær om en større antal tilmeldinger på nuværende tidspunkt end tidligere udgaver af temadagen. 

I år er der blandt andet indlæg fra Aarhus Universitet med fokus på grønt protein til slagtegrise og rammebetingelser for kulstofbinding.

Frilands direktør Claus Hein er også på listen over indlægsholdere. Han skal fortælle om markedsdrevet dyrevelfærd.

Asger Due, Bovbjerg Økologi, fortæller sammen med SvineRådgivningens Cathrine Fogh om polte som fremtidens søer.

Faktaboks

Temadagen

  • Arrangementet finder sted 28. februar kl. 9-15.30 hos Sagro i Billund
  • Tilmeldingsfrist er 22. februar
  • Se mere om temadagen på svineraadgivningen.dk

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle