Rådgivere har rykket besætning med slagtesvin - foderforbrug på 2,51 FE

Artiklen er publiceret første gang i fagmagasinet SVIN, juli 2020

»Andre besætninger havde fremgang, men jeg oplevede, at vi stod stille«.

Derfor tog Ulrik Stougaard en snak med sin dyrlæge, Lars Rasmussen, Porcus. Dyrlægen foreslog et rådgivningsforløb med Jens Korneliussen, Svine-Rådgivningen, og med DLG.

Tre år efter første rådgivningsbesøg, er foderforbruget faldet til 2,51 og tilvæksten steget til 1.060 gram som gennemsnit.

Mange små forbedringer bag 2,41 FE i foderforbrug i et kvartal

I januar kvartal 2020 dykkede foderforbruget helt ned på 2,41 foderenheder pr. kg tilvækst.

I de sidste 12 måneder pr. juli 2020 ligger gennemsnittet på 2,51. Tilvæksten ligger på 1.061 gram.

Det er bedre tal end Jens Korneliussen, Svine-Rådgivningen, og dyrlæge Lars Rasmussen, Porcus, havde håbet på, da de for tre år siden minutiøst gennemgik alle otte stalde som første led i et længere rådgivningsforløb.

De fandt nemlig ikke en masse åbenlyse fejl, de straks kunne slå ned på.

»Det er snarere mange små ting, der har rykket det samlede resultat«, lyder det i dag fra Ulrik Stougaard.

Indholdet af protein og aminosyrer i færdigfoderet er for eksempel hævet, så det sammen med restprodukterne, der anvendes, opfylder kravene til både ungsvin og slagtesvin.

Aminosyreindholdet er imidlertid stadig et område, der har både ejer og personales opmærksomhed.

»Måske ligger vi lige nu en anelse for højt med protein i slutblandingen, lyder det fra Ulrik Stougaard på vej rundt i besætningerne.

Han oplever, at der er lidt for mange 60 kgs grise, der bliver magre som tegn på, at de er blevet presset for hårdt med protein.

Det første døgn får de nyindsatte smågrise det samme smågrisefoder, som de slutter på hos leverandøren, men de får også vådfoder i krybben. Denne fremgangsmåde giver en hurtigere overgang til vådfoder og en stejlere foderkurve.

Foderkurver

Foderkurverne blev justeret som noget af det første, og de bliver fortsat justeret løbende.

Slutfoderstyrken i vådfoderbesætningerne blev hurtigt hævet fra 3,0 til 3,1 og videre til 3,2 og senere 3,3.

»I én besætning ligger vi faktisk lige nu på 3,4 og følger, hvordan grisene reagerer på det«, fortæller Ulrik Stougaard.

Der bliver kun periodevis lavet vejehold, men der bliver lavet kvartalsvis E kontrol i hver af de otte besætninger.

To færdigfoderblandinger

Fodringen er udelukkende færdigfoder, men suppleret og afstemt med det risvand som besætningen aftager fra en fødevarevirksomhed.

Der er kun to foderblandinger fra 30 kg til levering: Ungsvinefoder op til 50 kg, derefter slagtesvinefoder.

Ungsvinefoderet er justeret, så det indholder mere protein, ligesom der nu er tilsat to procent roepiller af hensyn til maverne.

30 kgs grisene skifter fra tør- til vådfoder i forbindelse med indsættelsen. For at give dem en bedre start, får de nu et døgn eller to med samme tørfoder, som de slutter med hos leverandøren. Samtidig får de dog vådfoder udfodret i krybben. 

Selvom det giver mere manuelt arbejde at tildele det i vådfoderkrybben, mener Ulrik Stougaard, at det trods alt er indsatsen værd.

»Før tog det dem tre-fire dage at vænne sig til vådfoder. Nu æder de vådfoder efter det første døgn«, fortæller han.

Det er med til at give en høj tilvækst helt fra starten, og da de fleste stalde kun kører med en rotation på 12 uger, er der brug for en høj tilvækst.

En transportabel kaloriefer har stor kapacitet og er først og fremmest mere stabil i drift end oliebrændere. De kobles til centralvarmeanlægget to steder i hver sektion.

Sundhed

Grisene kommer fra tre sohold. To besætninger har kun Ap12. Den tredje besætning har desuden både mycoplasma lungesyge og Ap6, men grisene er vaccineret mod mycoplasma.

Samtlige grise bliver desuden vaccineret mod pcv2.

»Vi kan faktisk ikke mærke forskel på grisenes sundhedsstatus«, siger ejeren.

To af de otte besætninger kører som alt ind/alt ud. De øvrige seks besætninger fyldes op over to til tre uger, men er ikke tomme før nyindsættelse.

Han peger på lawsonia som den største sundhedsmæssige udfordring. Det kan næsten komme samme dag, som smågrisene bliver indsat. Mange hold får derfor en flokbehandling mod lawsonia, og der bliver fulgt op med enkeltdyrsbehandling.

Det stiller krav til, at personalet skal være på tæerne og være hurtige til at observere behandlingskrævende grise.

Heldigvis gik der ikke lang tid, før effekten af de første tiltag viste sig, og det gjorde det sjovere at være ansat.

»Når effektiviteten rykker, er det sjovere for os alle«, fortæller han.

Jens Korneliussen roser i øvrigt personalet for altid at være hurtige med respons på ændringer.

»Vi får altid hurtig respons fra medarbejderne, om en ændring har effekt«, lyder det fra rådgiveren.

Personligt: Det er nemt med stabile medarbejdere

Ulrik Stougaard passer selv en af de otte besætninger og kommer desuden en eller to gange om ugen i hver af de syv andre besætninger.

Det giver ham tilstrækkelig føling med effektiviteten til, at der sjældent er store overraskelser, når E-kontrollen kommer ved kvartalets afslutning.

Han og personalet følger også godt med i slagtevægten, som de får pr. sms dagen efter levering til Danish Crown. På den måde kan de hurtigt skrue op eller ned for tilmeldingerne.

»Jeg er privilligeret ved at have stabile og dygtige medarbejdere. Vi holder hinanden til ilden og vil gerne fastholde vores nuværende effektivitet, men vi må også erkende, at alene det at fastholde vores nuværende niveau kræver en stor indsats«, siger han.

Selvom der skulle komme større udskiftning blandt personalet, forventer han at kunne fastholde effektiviteten. 

»Udskiftning blandt personalet vil naturligvis kræve mere af mig omkring oplæring, men jeg tror ikke, at det ville kunne ses i resultaterne«, lyder hans forventning.

5 veje til højere tilvækst 

1. Smågrisefoder

Rådgiverne foreslog, at de nyindsatte smågrise, der alle kom fra tørfoder, ikke skulle starte direkte op på vådfoder, men skulle tildeles tørfoder i vådfoderkrybben det første døgn eller to.

Det kræver noget ekstra manuelt arbejde at køre rundt med fodervognen, men betyder også, at grisene får en blidere overgang til vådfoder.

I de første dage bliver der udfodret en reduceret mængde vådfoder sammen med tørfoderet, så smågrisene bliver præsenteret for begge fodertyper. Ulrik Stougaard oplever, at grisene hurtigere kommer i gang med at æde vådfoder og følger foderkurven

2. Råvareanalyser

Når en del af fodermængden består af et restprodukt fra fødevareindustrien, der kan variere lidt i indhold, er det vigtigt hele tiden at have analyser af indholdet. Ellers risikerer man let at over- eller underforsyne grisene med protein eller energi.

Der er kommet mere opmærksomhed omkring indholdet i det risvand, besætningen aftager. Det bliver afstemt med indholdet i det færdigfoder, som DLG leverer til besætningen.

På den måde har man fået mere føling med, hvor meget protein og aminosyrer grisene faktisk får.

3. Mere protein

Proteinindholdet i foderet er øget de sidste år. Det er efter alt at dømme en del af forklaringen på fremgangen i daglig tilvækst og faldet i foderforbruget.

Men Ulrik Stougaard og personalet følger også nøje med i, om der er for meget protein i foderet. For tiden ser de flere afmagrede grise omkrig 60 kg end normalt.

Det kan være tegn på, at de har nået loftet for proteinindhold og, at det ville være godt at sænke indholdet lidt. »Det kræver et tæt samarbejde med foderleverandører og foderrågiverene, men det har vi heldigvis«, siger Ulrik Stougaard.

4. Samspil rykker effektiviteten

Fremgangen i effektivitet skyldes i høj grad et godt samspil mellem ejer, personale, rådgivere og foderleverandør.

Det hviler også på hurtige og pålidelige tilbagemeldinger fra staldpersonalet til rådgiverne om observationer i stalden, når der for eksempel er ændret på en foderkurve.

Jens Korneliussen roser i den forbindelse ejer og personale for netop at være gode til at give tilbagemeldinger, om ændringerne har effekt.

5. Tester foderkurver 

Foderkurven - ikke mindst omkring opstart - er blevet hævet markant siden rådgiverne kom på banen for tre år siden.

Ulrik Stougaard har også erfaret, at en foderkurve ikke er en konstant størrelse.

»Vi er hele tiden opmærksomme på, om kurven skal rykkes op eller ned«, siger han.

De kalder faktisk en af de otte besætninger for en ’forsøgsbesætning’, hvor de tester, om ændringerne skal overføres til de andre besætninger.