Full-line producent: Mand med kobbertråd har fjernet halebid - det er fantastisk

Af Thorben Agger - fortalt til Stig Bundgaard

Efter at vi har fået installeret et Pump´n Grow mælkeanlæg er brugen af ammesøer faldet, og det var også et meget vigtigt succeskriterie for investeringen.

Vi bruger to-trins ammesøæer, og i 1. kvartal blev 35 procent af søerne brugt, mens andelen er faldet til 27. procent i 2. kvartal. Mælkeanlægget har været i brug siden ca. 1. maj, så jeg forventer, at vi i næste kvartal vil se et endnu større fald i brugen af ammesøer.

Antal levendefødte er steget yderligere fra 17,1 grise pr. kuld til 17,9, og det trækker selvfølgelig i modsat retning med øget brug af ammesøer. Hovedårsagen til flere levendefødte er, at de problemer, vi havde med toksiner foderet i januar, og som blev løst med toksinbinder, først er ude af faringerne nu.

Med flere levendefødte er fulgt en stigning i antal dødfødte til 1,4 grise pr. kuld i 2. kvartal mod 1,3 grise i første kvartal.

Færre omløbere

På grund af ovennævnte toksinproblemer er faringsprocenten fortsat alt for lav med knap 86 i 2. kvartal, fordi de søer, der fik det toksinholdige foder i januar, først har faret i april og maj.

Jeg er dog optimistisk med hensyn til faringsprocenten. I slutningen af maj havde vi det første af to besøg af privatrådgiver Brian Nygaard. Vi har taget nogle af hans råd til os, blandt andet i løbeafdelingen, og det har været medvirkende til at omløberprocenten er faldet.

Omløberprocenten er faldet fra 4 procent i de to måneder februar og marts til 2,9 procent i 2. kvartal. Her ser jeg bort fra januar, hvor vi på grund af toksiner i foderet havde en omløberprocent på 20-30.

Mælkeanlægget kører godt

Mælkeanlægget fungerer fortsat glimrende. Vi følger rengøringsanvisningen 100 procent, og det tror jeg er nøglen til succes med et mælkeanlæg, for ellers kan det være en bakteriebombe.

Vi har heldigvis ingen problemer med diarré. Det er nemt og hurtigt at passe anlægget, og vi bruger kun ca 10-15 minutter dagligt på rengøring og påfyldning.

Det helt store spørgsmål er selvfølgelig økonomien i mælkeanlægget. Det er jeg spændt på at se en bundlinje for, når vi gør det op ved årets afslutning, for dels er mælkepulveret dyrt, dels er noteringen faldende.  

Vi er helt efter planen nu begyndt at lukke for mælken 10 dage før fravænning, fordi det ellers bliver for dyrt i mælkepulver. Det har hele tiden kørt glat med at vænne grisene til at spise tørfoder, før de kommer i klimastalden.

Fravænningsvægten er i 2. kvartal steget til 7,2 kg mod 6,6 kg i 1. kvartal, hvilket gør grisene nemmere at fravænne, ligesom overlevelsen er større.

Vi har justeret antal ekstra grise, der bliver lagt til soen, til en-to grise mod før to grise, fordi der var tendens til at den sidste gris faldt fra.

Egenfravænningen er steget til 12,1 grise pr. kuld mod tidligere 11,3, og det kan helt sikkert tilskrives mælkanlægget.

Problem med krybestrøm er løst 

Vi har haft problemer med ørebid og halebid i de nybyggede rundbuehaller til slagtesvin, men også i klimastalden. Jeg har prøvet alt lige fra tildeling af magnesiumoxid, mere struktur i foderet over syretilsætning og til tjek af ventilationen. Intet har hjulpet.

Jeg havde en mistanke om, at årsagen måske kunne være krybestrøm, som blev foreslået af en Danish Crown konsulent.

Derfor havde jeg 20 . maj besøg af Thomas Jessen, som er ekspert i at finde den slags ved hjælp af en kobbertråd. 

Han kunne mærke krybestrøm med det samme ved rundbuehallerne, og han spurgte med det samme om jeg har gyllekøling. Det er hans erfaring, at krybestrøm ni ud af 10 gange opstår på grund af anlæg til gyllekøling.

Og jo, jeg har gyllekøling, og det viste sig, at fejlstrømmen gik over i rundbuestaldene med det varme vand til gulvvarme og også til krybberne i klimastalden. Der blev også fundet krybestrøm fra en ventilationsmotor i løbeafdelingen og to cirkulationspumper.

Thomas Jessen kunne endda mærke krybestrøm i stuehuset, som modtager varmt vand fra gyllekølingen. 

Han kunne også måle fejlstrøm i plasticinventaret, og så er det jo ikke underligt, at grisene bliver stressede. 

Problemet er nu løst ved, at der er sat en minuspol på gyllekølingsanlægget og magneter på motor og pumper.

Det har hjulpet fantastisk godt. Grisene er meget mere rolige nu, og det er en stor lettelse. De nye hold i rundbuestaldene har ingen halebid, og jeg forventer at dødeligheden på 3 procent i 2. kvartal kommer til at falde. Det bliver spændende at følge.

Kornet slipper op i denne uge

I marken nærmer høsten sig, og først for står 12 hektar vinterbyg, som jeg regner med at høste om ca. 10 dage.

Vi løber tør for korn i denne uge, men jeg vil ikke høste vinterbyggen, før det er modent, så jeg kommer til at bide i det sure æble og indkøbe dyrt korn til omkring 180 kr. pr. hkg.

Vårbyggen har klaret sig meget forskelligt. På den lette jord står den fantastisk, mens den på svær jord står elendigt, nok på grund af de 150 mm nedbør vi fik i maj, og som har gjort jorden iltfattig.