Seges: Vi har plan for national prrs-sanering i skuffen

Christian Fink Hansen arbejder gerne for en national prrs-sanering.

Sektordirektør Christian Fink Hansen, Seges Svineproduktion, har en skitse til en national prrs-saneringsplan i skrivebordsskuffen, som han håber, han snart kan trække op og sætte i værk sammen med svineproducenter og branchen.

På årsmødet i oktober argumenterede han for, at frihed for prrs ville gøre en forskel for dansk svineproduktion i relation til antibiotikaforbrug og pattegrisedødelighed.

En national saneringsplan vil desuden gavne erhvervets omdømme overfor omverdenen og politikere, men han er udmærket klar over, at det ikke er nogen let sag at gennemføre en national sanering.

"Hvis vores forslag om en national prrs-sanering skal lykkedes, så kræver det først og fremmest, at vi som branche bliver enige. Kan vi det, så har vi i Seges Svineproduktion et udkast til en plan klar i skuffen, og bidrager gerne med viden og koordinering", fortæller Chr. Fink Hansen.

Chr. Fink Hansen forestiller sig, at planlægningen bliver lagt i hænderne på en national styregruppe.

"Den nationale styregruppe bistår og understøtter lokale områdesaneringer, som eventuelt uddelegerer arbejdet til lokale områdestyregrupper", forklarer han.

Læs mere om en nnational prrs-sanering i det nye nummer af fagamagasinet SVIN, der udkommer tirsdag 15. december.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle