Soholder: Grundig rensning øger effektivitet og stabilitet

Udskudt endetarm, kastninger, ringe ædelyst og manglende malkeevne. Det oplevede driftsleder Brian Søndergaard, hver gang de var nået til bunden af en kornsilo. Sammen med medejer Mads Rauff Bjerre satte han tre konkrete tiltag i værk: Tre måneders overgangskorn, ny beluftningsbund i begge kornsiloer og grundigere rensning af foderkornet. Det har gjort en forskel.

Hver gang de nærmede sig bunden af en af de to kornsiloer, vidste driftsleder Brian Søndergaard, at der ville komme to til fire uger med ringere foderoptagelse, mindre mælkeproduktion og måske nogle kastninger eller udskudt endetarm hos søerne. 

»Det oplevede vi, selvom vi næsten konstant tilsatte mellem et og to kg toksinbinder pr. ton foder«, fortæller han. 

På ejendommen er der to kornsiloer til henholdsvis byg og hvede. De løber begge tomme cirka en gang i kvartalet, og et par uger før bunden var nået, begyndte problemerne i soholdet. 

»Med to siloer, der hver løber tom en gang i kvartalet, var det faktisk en stor del af året, vi bøvlede med kornet«, siger Brian Søndergaard.

Hidtil var alt foderkorn kørt over en tromlerenser før formaling, men den kunne ikke følge med, når man kom ned i siloens kegle, hvor der var mere skidt i kornet. 

Brian Østergaard (tv) og Mads Rauff Bjerre ved renseren. Den er monteret på en stålramme for at kunne flyttes mellem to ejendomme med kornopbevaring. 

Tre tiltag

Derfor gik ejer og driftsleder sidste vinter og overvejede hvilke tiltag, de kunne sætte i værk for at undgå disse dyk. 

De kom frem til tre tiltag, som de mente kunne gøre en forskel.

»For det første ville vi undgå at fodre med nyhøstet korn, så vi indførte to-tre måneders overgangskorn«, fortæller Mads Rauff Bjerre. 

Derfor blev begge kornsiloer fyldt op kort før ny høst. Dermed nåede de hen forbi 1. oktober, før korn af ny høst kom ind i besætningen. 

Dernæst tog de et kritisk blik på de to kornsiloer. De var begge oprindelig gastætte siloer, men efter at have været i funktion op mod 30 år var de ikke længere tætte, og var  heller ikke blevet brugt som gastætte siloer i de senere år. 

»I sommer støbte vi derfor en ny bund i dem, så vi kunne belufte kornet«, fortæller Mads Rauff Bjerre. 
På den måde kom siloerne til at minde om beluftningssiloer, blot uden mulighed for omrøring. 

Som det sidste punkt ville de for alvor gøre noget ved kornrensningen. 

»Vi havde fundet ud af, at tromlerenseren ikke var tilstrækkelig effektiv i forhold til at fjerne toksiner, som nok var vores største problem«, forklarer ejeren, der undersøgte markedet for kornrensere. 

Han kom frem til, at Sigma renseren fra Skiold nok var den renser, der var i stand til at fjerne flest toksiner.

»Den var ikke blandt de billigste på markedet, men den virkede gedigen i opbygning og funktion«, fortæller Mads Rauff Bjerre. 

 

Det er svært at se, om kornet er rent. Selvom det tilsyneladende ser rent ud, kan en grundigere afrensning let fjerne yderligere en-to procent urenheder. 

Faktaboks

1-3 pct. frarens

  • Da tromlerenseren stod for al rensning, lå frarensningen på cirka 0,5 procent.
  • Med Sigma-renseren er frarensningen steget og ligger typisk mellem en og to procent, men har også været helt oppe på tre procent.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle