Soholder: Her passer tredje og fjerde lægs søer de mindste grise

Mette og Keld Hjort, der for nylig blev kåret til Årets Afprøvningsværter, har valgt en fordeling, hvor de største pattegrise er til de yngste søer. De mindste pattegrise til tredje og fjerde lægs søer. Ældre søer får pattegrise efter malkeevne.

Faringerne ligger mest i weekenden hos Mette og Keld Hjort, og kuldudjævningen sker efter et system, hvor første og anden lægs søer får de største pattegrise at passe.

Tredje og fjerde lægs søer får små pattegrise. Ældre søer får pattegrise efter deres malkeevne i de tidligere kuld.

»Har en ældre so passet sine smågrise godt i de tidligere kuld, får hun små pattegrise«, forklarer Mette og Keld Hjort. 

Gitte Abildtrup har været ansat fem år, og står til daglig for farestalden. 

Kuldjævning afgørende

De mener selv, at kuldudjævningen er vigtig for resultatet videre i produktionen.

»Vi er efterhånden blevet gode til at vælge de rette pattegrise til soen, så der ikke er behov for at flytte yderligere på pattegrisene«, fortæller Mette Hjort. 

I forbindelse med et forsøg i besætningen fik de øjnene op for fordelene ved at låse kuldene, det vil sige undgå at flytte grise til eller fra en so efter kuldudjævningen. 

»Vi så, at det faktisk gik bedre i de låste kuld end i de øvrige kuld. Vi lægger dog stadig en gris til, hvis en anden gris bliver klemt og tager en sultgrise fra«, fortæller Keld Hjort. 

Forklaringen er sandsynligvis, at pattegrise ikke skal bruge energi på at kæmpe med nye grise om patterne. 

Samtidig oplever soen heller ikke, at ’efterspørgslen’ efter mælk ændrer sig. 

Det kan den gøre, hvis man hyppigt flytter grise til eller fra et kuld.

Alle smågrise leveres ved 30 kg til to danske aftagere. Besætningen har zig-zag avl, og har bedre erfaringer med hjemmeavlede polte end polte indkøbt udefra. 

Sotavle med karakterer for malkeevne

Sotavlen bruges flittigt til notater om soens præstationer. For eksempel får soen ved fravænning karakteren et, to eller tre for sin malkeevne.

»Karakteren 1 svarer til, at den fravænner runde marcipangrise, 2 er gennemsnit, mens 3 er ringe grise«, fortæller Gitte Abildtrup, der har været ansat fem år og har ansvar for farestalden. 

Hun står tit for karaktergivningen af pattegrise ved fravæning. Får soens pattegrise karakteren 3 (ringe grise) to gange, så er det farvel og tak.

Dødeligheden før fravænning ligger omkring 11 procent. 

»Det er nok det punkt, hvor vi forholdsmæssigt lettest kunne forbedre vores effekitivitet, skønt det nok vil betyde, at vi skulle have aften- eller nattevagt«, forklarer Keld Hjort.

Læs mere om bedriften i det nye nummer af fagmagasinet SVIN, der udkommer tirsdag 16. november.

Faktaboks

Effektivitet

1. jan - 20. oktober 2021:

  • 19,3 levendefødte pr. kuld.
  • 17,3 fravænnede pr. kuld.
  • 13,4 fravænnede pr. fravænning. 
  • 10,0 procent døde før fravænning. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle