Soholder rettede foderkurver i farestalden og fik større mælkeydelse

Artiklen er første gang publiceret i fagmagasinet GRIS, november 2021

Michelle Nielsen er nyuddannet jordbrugsteknolog fra Erhvervsakademiet Århus. I forbindelse med sin afsluttende opgave ville hun undersøge effekten af at bruge en eller to fravænningsblandinger til pattegrise i perioden før fravænning.

»Jeg gennemførte forsøget hos Erik Pedersen i samarbejde med Danish Agro«, fortæller hun.

Besætningen har 14 dages drift og fem ugers fravænning, og Erik Pedersen havde tidligere drøftet fodring af pattegrise med produktspecialist Jeannette Grøn Aagaard, Danish Agro.

Overvejelsen gik på, om besværet med at køre med to fravænningsblandinger til pattegrise i farestalden gav forskel i kuldtilvæksten.

Siden etableringen i 2018 har Erik Pedersen brugt to blandinger. Med foderpriserne i foråret 2021 svarer det til en besparelse på 17 kr. pr. årsso i forhold til at bruge en fravænningsblanding.

»Mit forsøg hos Erik Pedersen viste, at der ikke var forskel i kuldtilvækst afhængig af om han brugte en eller to blandinger, så vores anbefaling var at fortsætte med to blandinger«, konkluderer Michelle Nielsen.

Forbruget af fravænningsfoder ligger omkring 1,5 kg pr. pattegris og fravænningsvægten er mellem 8 og 8,5 kg.

Justerer foderkurver

I forbindelse med sine forsøg i besætningen oplevede Michelle Nielsen, at personalet flyttede meget på pattegrisene i farestalden. Samtidig var der problemer med, at søernes mælkeydelse gik ned, og at de lukkede for dele af yveret.

Det fik hende til at undersøge foderkurverne i farestalden og samtidig se på, om flytninger havde effekt på tilvæksten.

»Der blev fodret for meget første uge efter faring, så søernes mælkeproduktion var større end pattegrisene kunne optage. Derfor lukkede søerne ned for dele af yveret, som ikke var i funktion, når der senere i dieperioden blev behov «, siger Michelle Nielsen.

Hendes registreringer af kuldtilvækst viste, at tilvæksten ikke som forventet fulgte en nogenlunde jævn kurve, men tog nogle uforklarlige spring, som måske bekræfter personalets oplevelse af, at søerne går i stå, og derfor ikke har tilstrækkelig mælkeproduktion til hele kuldet.

Mange flytninger og etablering af opsamlingssøer kunne ifølge Michelle Nielsen pege i samme retning.

Erik Pedersen var overrasket over, at den faktiske foderstyrke lå et stykke fra den planlagte.

»På baggrund af Michelles resultater øger vi nu først foderstyrken dag 5, og det ser ud til at passe soen bedre«, siger han.

Han bruger to dieblandinger i besætningen og har samtidig udskudt overgangen fra startdieblanding til slutdieblanding til at ske gradvist fra dag 5 til 8. Det er to dage senere end hidtil.

Gyltene bliver endda først skiftet dag 7 til 10, da det giver mindre diarré.

Der er 30 kr. i forskel på de to dieblandinger, så ændringen giver samtidig en lille besparelse på foderudgiften.

»Efter ændringen ligger omkring 50 ud af 220 sofoderenheder pr. kuld nu på den billigere startdieblanding«, siger Erik Pedersen.

Besparelsen er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at han oplever, at soen fungerer bedre, når den får startdieblandingen i længere tid.

Drægtighedsfoder

Drægtighedsblandingen er også justeret for nylig. Den består nu af 25 procent rug, 10 procent havre og 5 procent roepiller og indeholder 5 gram lysin og 98 foderenheder pr. 100 kg.

»Det er en blanding, der giver søerne en god mæthedsfornemmelse, men jeg kunne godt foreslå at gå fra 5 til 4,5 gram lysin«, siger produktspecialist Jeannette Grøn Aagaard.

Søernes huld har også været drøftet i forbindelse med Michelle Nielsens besøg i besætningen, hvor skanning af rygspæk også indgik som en del af forsøget.

»Jeg fandt den forventede sammenhæng mellem høj kuldtilvækst og stort tab af rygspæk«, fortæller hun.

Tabet var dog kun i størrelsesordenen to til fire mm, størst tab hos søer, der præsterede en høj kuldtilvækst.

Kuldtilvæksten lå i gennemsnit omkring 95 kg.

Huld

Michelle Nielsen har også vurderet polte og søers huld i besætningen. Hendes konklusion var, at Erik Pedersen med fordel kunne gå efter lidt mindre søer.

»Det er for sent at justere de nuværende søers huld ned, men Erik Pedersen skal være opmærksom på, at poltene ikke må blive for store før løbning«, siger hun.

Samlet set skønner hun, at de fodringsmæssige ændringer hun har påpeget i Erik Pedersens besætning, løber op i omkring 300 kr. pr. årsso.

»Jeg forventer endda, at ændringerne giver en bedre effektivtet i besætningen, men altså til en lavere foderudgift«, siger Michelle Nielsen.