Soholder: Vi gør vores bedste - men færre døde pattegrise er meget svært

Af Peter Hjort Jensen - fortalt til Stig Bundgaard

For knap syv uger siden begyndte jeg med at vaccinere mod pcv2. Vi er nu ved at være nået hele vejen med det første hold vaccinerede grise, og er klar til at levere dem til min aftager, der køber alle de smågrise, jeg producerer.

Det er min aftager, som har fået konstateret pcv2 i besætningen, men fordi de skal vaccineres ved fravænning, er det blevet til min opgave.

Jeg kan da heller ikke se forskel på grisene. Jeg vil tro, at min aftager i løbet af kort tid vil kunne vurdere, om smågrisene nemmere kører igennem slagtesvinestalden og ikke blive smittet af de andre grise. Det håber vi selvfølgelig på.

Vi får fået indarbejdet rutinen med at vaccinere efter fravænning. Selv om det er mere bøvlet at vaccinere grise ved 7 kg end i lige efter fødslen, som vi har gjort tidligere, bliver alting jo hverdag og rutine. Det tager godt en time for os at vaccinere et hold på 400 smågrise.

Pattegrisedødelighed stiger

I vores seneste e-kontrol for 3. kvartal 2020 ligger nøgletallene nogenlunde stabilt. Et par tal har jeg dog bemærkninger til.

Dødeligheden for søer er faldet til 12 procent, hvor vi tidligere har været oppe på 15-16 procent. Vi har ikke ændret i pasningen af søerne, så det vil jeg tilskrive tilfældigheder.

For levendefødte ligger vi i 3. kvartal på 18,6 grise pr. kuld og på 17,9 procent døde indtil fravænning. I 1. kvartal 2020 var vi nede på en dødelighed for pattegrisene omkring 16 procent, så det går den forkerte vej denne gang. Tallene viser også, at vi fravænner 34,6 grise pr. årsso, og at vi sælger 32-33 grise pr. årsso.

Udviklingen fortæller mig, at med den indsats, vi har valgt at passe grise med, er det nok også cirka det niveau for pattegrisedødeligheden, vi vil komme til at ligge på fremover. Jeg kan ikke se for mig, hvordan vi skal komme ned på 10 procent døde indtil fravænning, så vi kan overholde det politisk fastsatte måltal på 20 procent af totaldødeligheden.

Jeg kan godt se, at det er en knivsæg at balancere på, for det er jo også et tal branchen har sagt god for, at vi som svineproducenter bliver målt på.

Nogle af mine kolleger vil nok kalde mig uambitiøs, og at jeg bare kan tage mig sammen. Jeg kan også godt se, at der er nogle producenter, der er kommet meget langt ned i dødelighed. De må virkelig stå på tæer.

Holder fast i principper

Uanset måltal for dødelighed er der nogle overordnede principper for min bedrift, jeg vil holde fast på.

Jeg har fx valgt, at vi skal være færdige med at passe grise om eftermiddagen. Derefter kommer vi stort ikke i stalden før næste morgen, og jeg har heller ikke nogen planer om at indføre nattevagt.

Jeg har ingen intentioner om at bygge til med ny smågrisestald, i tilfælde af at vi skulle fravænne flere smågrise.

Jeg bliver også nødt til at insistere på at kigge på bundlinjen. Derfor passer jeg også på med at tage nye omkostninger ind, fx i form af at investere i et mælkeanlæg eller bygge ny stald.

Et scenarie kunne så være, at jeg med faldende pattegrisedødelighed blev nødt til at reducere sobestanden for at undgå overbelægning i smågrisestalden. Men det duer jo heller ikke, at jeg ikke har alle sopladser besat. Alternativ kunne jeg vælge en solinje hos et andet avlsselskab, der ikke giver så mange smågrise, men det er jeg ikke klar til, når vi har DanAvl-systemet, som vi er fælles om.

Når jeg lægger det hele sammen, er jeg bange for at min bundlinje vil være den samme, uanset om pattegrisedødeligheden blev reduceret med fem procent ved at ændre på arbejdstider og investere penge i bedriften.

Så er det lige så nemt at blive ved med det, vi gør nu, og som jeg ved vi kan. Jeg tror, de sidste pattegrise, kan blive for dyre at redde.

Vi gør vores bedste

Jeg vil understrege, at jeg skam har sat forskellige ting i værk for at sænke pattegrisedødeligheden. Vi gør vores bedste.

Jeg har øget antallet af mandskabstimer efter min kone er kommet hjem og arbejder på halv tid i stalden.

Vi snakker også meget med dyrlægen, når hun kommer på det månedlige besøg, om, hvad andre producenter gør for de små grise, og hvad vi selv kan gøre bedre.

Jeg er desuden i gang med at forynge besætningen. De sidste to gange, jeg har købt polte, har jeg fået leveret 10 procent ekstra, svarende til seks polte. Over et år giver det 30 ekstra nye polte.

Det betyder på sigt, at vi kan slagte lidt flere af de gamle søer, som trods alt er dem, der klemmer flest smågrise og har den højeste dødelighed ifølge statistikkerne. Det tager dog et par år, før vi er hele vejen rundt med foryngelsen.

Viden På Tværs fungerer godt

Den alternative Svinekongres, Viden På Tværs, har jeg fulgt med i hjemme fra computeren.

Jeg plejer at være til kongressen med min fodermester i et par dage, så selvfølgelig savner jeg det sociale og festen om aftenen. Her i området har min landboforening også lige aflyst et møde med LvK-dyrlægerne. Det er ærgerligt, men sådan er det jo i de her tider.

På Viden På Tværs synes jeg især, det var interessant at følge med i beretningen og hvordan Christian Fink og Erik Larsen ser på verden. Det samme med Bjarne Corydons indlæg lige efter beretningen.

Hvad angår det faglig indhold fulgte jeg med et stykke vej i et indlæg om pattegrisedødelighed. Jeg synes, det fungerer rimeligt godt på den måde, også med at man kan stille spørgsmål.

Jeg har meget af det faglige til gode fra Viden På Tværs. Jeg planlægger at samle alle medarbejderne til en formiddag foran en skærm i medarbejderstuen, hvor vi sammen skal se nogle af de indlæg, som handler om pasning af grisene, fodring og zinkfri fodring.