Spaniens griseproducenter udfordret af prrs og foder

Lav selvforsyningsgrad af foder og et prrs-udbrud presser spansk griseproduktion.

På overfladen ser markedsforholdene gode ud for den fremgangsrige spanske griseproduktion, der for flere år siden væltede den tyske af pinden som Europas største.

Grisenoteringen klarer sig glimrende i europæisk sammenhæng og er tæt på historiske prisniveauer, men under overfladen er den spanske griseproduktion udfordret.

Antallet af slagtninger er faldet kraftigt. De normale 1,09 millioner slagtninger pr. uge er aktuelt reduceret til 880.000 slagtninger primært som følge af et stort prrs-udbrud i de grisetunge regioner Catalonien og Aragonien.

For et stort slagteri har de færre slagtninger betydet, at de ugentlige slagtninger er gået fra 80.000 styk i december til nu 47.000 slagtninger.

Ifølge Jim Long fra det canadiske genetikfirma Genesus er der meldinger om meget høj dødeligheder - blandt andet 20 procent dødelighed hos søerne.

En anden årsag til den faldende produktion er mindre import af smågrise til Spanien som følge af højere produktionsomkostninger, der mindsker lysten til at opfede grise.

Spanien er med de aktuelt meget høje foderpriser ekstra hårdt ramt, fordi landet importerer mere end 80 procent af foderingredienserne til griseproduktionen.

Ifølge Jim Long er foderomkostningerne steget fra 1.934 kroner pr. ton til 3.348 kroner pr. ton, og det har bevirket, at produktionsomkostningen pr. slagtegris er steget med 446 kroner.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle