Svensk slagtesvineproducent forsøger sig med halmhække mod halebid

Kan brug af halmhække i slagtesvinestalden være med til at reducere halebid?

Det spørgsmål forsøger ph.d.studerende ved Sveriges Landbrugsuniversitet, Torun Wallgren, at give svar på i et forsøg i en kommerciel besætning, hvor der anvendes modificerede halmhække fra danske Jyden, skriver den svenske netavis jordbruksaktuellt.se.

I Sverige er der i forvejen meget stort fokus på at undgå halebid uden brug af halekupering ved tiltag som adgang til beskæftigelsesmateriale, mere plads i stien pr. gris samt øget management omkring problematikken.

Halmhækkene er tænkt som en videreudvikling og forbedring af de eksisterende løsninger.  

Mere beskæftigelse til grisene

Hypotesen bag forsøget er, at halmhække dels giver svinene mere halm, dels holder dem beskæftiget i længere tid. Den længere beskæftigelsesperiode forventer Torun Wallgren kan medvirke til at reducere halebid.  

Ifølge jordbruksaktuellt.se vil den ekstra halm i halmhækken ikke forårsage problemer med gødningshåndtering, herunder tilstopning af spaltegulvet.

Forsøget vil med udgangspunkt i videooptagelser fra tre forskellige tidspunkter i en produktionsperiode forsøge at kortlægge, hvordan og hvornår svinene benytter halmhækkene.

Svinene, som er øremærket, bliver fulgt deltaljeret for individuelle adfærdsmønstre og vil desuden blive sammenlignet med svin, som ingen halmhæk har.

Halmen holder længere

Torun Wallgren forklarer, at hun samtidig undersøger, om der er en sammenhæng mellem haleposition og halebid. Hypotesen er, at svin med krølle på halen ikke oplever risiko for bid, mens svin med udstrakt og gemt hale oplever en større risiko for bid.

Ejer af Häggesled Herregård, Henrik Andersson, siger, at halmhækkene har fungeret godt indtil videre her omkring halvvejs i forsøget.

"Det virker som om, at halmen holder længere. Vi skal jo tilføre halm, og om man bruger halmhæk eller strør på gulvet er arbejdsmæssigt det samme," siger han.  

Häggesled Herregård har en besætning på 300 søer, og dertil kommer et fælles markbrug med en nabo på 500 hektar.