Sverige: Sundhed og fodring betyder mest for halebid

Skal man have succes med at minimere forekomsten af halebid, skal der være styr på foder og fodringen, og samtidig skal griseproducenten sørge for, at sundheden hos grisene er i top og ikke er ramt af virus og luftvejslidelser.

Det er erfaringen hos Danish Crowns rådgiver Per Knudsen, der gennem flere år har rådgivet svenske griseproducenter.

På et fyraftensmøde på Morsø Landbrugsskole, som Svine-Xperten stod bag, gav han tilhørerne indblik i svensk griseproduktion anno 2023, der omfatter 2,5 millioner slagtegrise årligt.

Per Knudsen fremhævede foder og fodring, sundhed, ventilation og genetik som betydende faktorer for at have hele haler, der er et lovkrav i Sverige. Svineri er i øvrigt et andet forhold, som myndighederne slår hårdt ned på.

Foder og fodring samt sundhed har størst betydning for halebid, som Per Knudsen oplyste var konstateret hos 2,85 procent af de svenske grise i 2022.

- Selv om svenskerne har intakte haler, har de ikke flere anmærkninger om halebid, end vi har i Danmark, sagde han og nævnte, at en kortere hale, der ser intakt ud, får en anmærkning ved ankomst til et svensk slagteri.

Mere plads til den svenske gris

De svenske stalde er præget af meget åbent inventar, da et højt og lukket inventar giver svineri.

Svenskerne har typisk vådfoder til både smågrise og slagtegrise i langkrybbe. En årsag kan være, at Sverige har mange restfoderprodukter fra blandt andet vodkaindustrien og fødevareproducenter.

Arealkravet er samtidig større end i danske stalde. En gris på 85 kilo skal have et totalareal på 0,82 kvadratmeter, heraf skal minimum 74 procent eller 0,61 kvadratmeter være et fast leje. Krybbeplads er der også krav til - ved 85 kilo skal grisene hver have minimum 32 centimeter.

- Stierne dimensioneres efter 95 kilo, hvor de første grise tages ud, forklarede Per Knudsen, der samtidig fremhævede vigtigheden af ædepladsen frem for det samlede areal i stien.

Netop foderet spiller en nøglerolle i forhold til de svenske erfaringer med halebid.

Per Knudsen har set foderanlæg, der ikke var konstante, stoppede foderkasser, kø ved fodring samt aminosyrer, der har været fejloptimeret.

- Skal man ungå halebid, skal man op på 1.100 gram tilvækst, det rigtige foder og have styr på virus og luftvejslidelser. Er der ubalance i aminosyrerne, ser vi typisk en fordobling af halebiddene, pointerede han.

Halebiddene indtræffer typisk i den sidste periode i smågrisestalden - her er vådfoder at foretrække, fordi alle grise kan æde samtidig.

Og et højt foderforbrug på 3,8 foderenheder er ifølge Per Knudsen ikke nødvendigvis godt.

- Det kan være tegn på, at der mangler aminosyrer i foderet. Det ser vi jævnligt i Sverige, påpegede han.

Genetikken spiller også en rolle i forhold til halebid. Svenskerne bruger i vid udstrækning hampshire-racen. De har lavere forekomst af halebid - også i forhold til duroc, men i Per Knudsens optik hænger det sammen med, at den race fodres forkert.