Svinenoteringen frosset fast før julehandel

Noteringen for slagtesvin er uændret denne uge med 9,60 kr. pr. kg. Også noteringe for søer fortsætter i på samme niveau med 5,90 kr. pr. kg.

Det europæiske marked for grisekød viser så småt tegn på bedring. Julemåneden nærmer sig, og det skaber plads til de mange grise, som fortsat finder vej til markedet, hedder det i en aktuel markedskommentar fra Danish Crown.

"Markederne er stabile, og vi ser fortsat et stort udbud af grise til slagtning. Vi begynder så småt at se de første tegn på julehandel og øget aktivitet på nogle af markederne.

Samtidig har der været kampagner på en række produkter, og det har samlet set gjort det muligt at afsætte vores mængder," siger Søren Tinggaard, der er underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.
 
Det engelske marked for bacon er stabilt, men det er fortsat på et lavt niveau, da det britiske pund ikke står stærkt i øjeblikket.
 
Til landene udenfor Europa er der stabil afsætning til både Kina og Japan, lyder det fra Danish Crown.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle