De nye transportregler for svin, der bliver indført efter at afrikansk svinepest har bredt sig i Polen, træder i kraft 1. november og ikke som tidligere meldt ud allerede i dag, mandag 24. oktober 2016.
De nye regler gælder for biler, der har været i det østlige Polen eller i lande længere mod øst.
Biler, der har været i dette område, har syv dages karantæne før de må køre direkte til en dansk stald for at hente svin. De må fortsat gerne køre til en dansk samlestald, når de sædvanlige vaske- og karantæneregler er overholdt.
Reglerne er indført fordi afrikansk svinepest har bredt sig i Polen og ikke længere kun optræder i Polens østlige grænseegne mod Ukraine og Hviderusland.
Kommentarer