Svineprisen står stille - markedet er gået på sommerferie

Sommerferien begynder at sætte sit præg på markedet og Danish Crowns svinenotering ligger uændret på 8,50 kr. pr. kg. for slagtesvin.

Prisen på slagtesvin ligger stille på 8,50 kr. pr. og prisen på søer er ligeledes uændret og ligger på 6,10 kr. pr. kg.

Sommerferien begynder så småt at sætte sit præg på det europæiske marked for fersk grisekød og vil i større eller mindre grad få betydning for efterspørgslen de næste 8 uger, lyder det i pressemeddelelsen fra Danish Crown.

"De første delstater i Tyskland er allerede gået på sommerferie, men feriesæsonen topper først for alvor i de sidste uger af juli og de første to uger af august. I Sydeuropa strækker feriesæsonen sig helt hen til slutningen af august, så de kommende uger adskiller sig markant fra resten af året, fortæller Søren Tinggaard, der er underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.

Lige nu er der et godt salg af brystflæsk og en stabil efterspørgsel på nakker. Markedet for bove, forender og skinker er mere ujævnt, mens der er et relativt stort udbud af bacon.

"Vi har en pæn efterspørgsel på vores varer, men udbuddet bredt set i Europa gør det svært at drive priserne op uden at miste kunder", siger Søren Tinggaard.

Til landende udenfor Europa er der et fint salg til Japan, mens afsætningen til Kina fortsat halter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle