Træd på gaspedalen for slagtesvin

Ugen På Spidsen: Jeg ville ikke længere være i tvivl om, hvilket fodringssystem jeg ville vælge hvis jeg skulle bygge en slagtesvinestald i dag, skriver ugens klummeskribent på Svin Plus.

Der er sket noget med genetikken hos slagtesvin de seneste år, som har indflydelse på hvordan man mest økonomisk indretter sin fodring.

Hidtil har besætninger med ad libitum tørfodring generlt haft ringere kødprocent og et ringere foderforbrug end besætninger med restriktiv vådfodring.

Sådan er det nok til dels fortsat, men forskellen er indsnævret meget. 

Nok så meget, at jeg ikke længere ville være i tvivl om, hvilket fodringssystem jeg ville vælge hvis jeg skulle bygge en slagtesvinestald i dag: ad libitum tørfodring.

Det system er på stort set alle punkter det mest enkle og det nemmest gennemskuelige system. Det fungerer lige godt melfoder og med piller. Det eneste man til daglig skal være opmærksom på, er om åbningsgraden af automaterne er passende, så der ikke løber foder ud på spalterne.

Forsøg med at begrænse foderoptagelsen i ad libitum fodrede systemer viser, at der ikke er noget vundet. Tværtimod risikerer man mere halebid og andre former for utrivelighed, så drop det og giv i stedet fuld gas på foderoptageslen.

I sammenligning med restriktiv vådfodring er det et noget billigere fodringssystem at etablere, og jeg vil også forvente, at drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne er lavere. 

Til gengæld skal man sikre sig, at indkøbe smågrise der avlsmæssigt er fra den bedste ende. 

Er de ikke det, vil man nok stadig få en ringere produktionsøkonomi sammenlignet med restriktiv fodring. 

Morten Thomsen er journalist og svinefaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle