Tre ud af ti rammes af PRRS: Nu træder ny bekendtgørelse i kraft

Senest 1. oktober skal alle griseproducenter kende deres besætnings status for PRRS.

Grisesygdommen PRRS har ifølge Fødevarestyrelsen ramt mere end 30 procent af de danske grisebesætninger de seneste år.

Og kommer sygdommen først inden for stalddøren, kan det få alvorlige konsekvenser for dyrene, der blandt andet kan få lungebetændelse og risikere at abortere.

For at bekæmpe sygdommen gik Landbrug & Fødevarer, Danske Svineslagterier, Den Danske Dyrlægeforening og Fødevarestyrelsen sidste år sammen om en strategi, der skal holde sygdommen ude af de danske besætninger.

Mandag trådte den nye PRRS-bekendtgørelse så i kraft.

Den betyder blandt andet at alle virksomheder med én eller flere besætninger, som har mere end 10 dyr i kategorien søer, gylte og orner eller mere end 100 grise i alt, skal have en PRRS-sundhedsstatus inden 1. oktober 2023.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

 Når PRRS-sundhedsstatussen er er tildelt, skal en stikprøve af grisene testes en gang om året.

Mange er testet

Besætningens PRRS-sundhedsstatus registreret i en database, og dermed kan både branche og myndigheder overvåge, om forekomsten af PRRS faktisk er aftagende.

Målet er, at 85 procent af samtlige af landets sohold og 75 procent af alle slagtegrisebesætninger bliver fri for PRRS-virus senest i 2025.
 
Allerede i dag er tæt ved 85 procent af de ca. 4.900 danske grisebesætninger testet for PRRS. Langt hovedparten er fri for sygdommen. Men det vurderes at omkring 1.400 besætninger kan være smittet, skriver styrelsen.
 
Databasen gør det også muligt for producenterne at se smittestatus hos leverandører af f.eks. smågrise, og på den måde styre uden om dyr fra smittede besætninger, påpeger Fødevarestyrelsen.

/kold
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle