Tyske smågrise får nyt prissmæk

Trods markant prisfald på tyske smågrise er der udsigt til en stabilisering i næste uge.

Fortvivelsen må være stor for de smågriseproducenter, som afregner deres grise efter Nord-West-noteringen, for der er prisfald på menuen.

Den store tyske notering falder med tre euro til 29 euro, og prisreguleringen hænger blandt andet sammen med udbruddet af afrikansk svinepest i Belgien.

"Stadigvæk som reaktion på ASF i Belgien fortsætter priserne på smågrisemarkedet med at rasle ned. Sæsonmæssigt stiger udbuddet, mens slagtesvineproducenternes efterspørgsel pga. den faldende tyske slagtesvinenotering, risikoen i forbindelse med ASF og den nye tyske gødningsregulering er meget begrænset".

"På den ene side er det forståeligt, fordi slagtesvineproducenterne kæmper med en lav slagtesvinenotering og mange problemer. På den anden side er prisniveauet for smågriseproducenterne sikkert ikke tilfredsstillende".

"Alt i alt er det næsten umuligt at afsætte specielt frie smågrisepartier for tiden. Flere og flere omsættere kan kun sælge smågrise med store rabatter og har derfor problemer med at betale de aftalte tillæg til smågriseproducenterne. For frie smågrisepartier er prisen p.t. ofte lige meget, så længe man kan finde en aftager«, lyder udmeldingen fra Danske Svineproducenter.

Der er dog også lidtd håb at spore på det tyske marked, hvis blikket rettes mod den tyske notering for slagtesvin, som i sidste uge stabiliserede sig på 1,40 euro pr. kg.

"Markedsinteressenter rapporterer, at panikken efter ASF i Belgien nu er overstået. Imidlertid mangler der en slagtedag i denne uge, fordi onsdag er en helligdag i Tyskland. Også smågrisemarkedet begynder at stabilisere sig, da den tyske VEZG-smågrisenotering var uændret i fredags". 

"Derudover hører man rygter fra kødmarkedet om, at eksporten til Kina igen begynder at stige. I hvilket omfang det vil bidrage til en stabilisering af markedet er imidlertid tvivlsomt", anfører producentforeningen i en markedskommentar.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle