Tyske smågrisehandlere tror på snarlig prisstigning

Nord-West-noteringen flytter sig ikke efter sidste uges markante prisfald. Flere omsættere forventer snarlige stigninger.

Sidste uges kraftige fald i noteringen for smågrise i Tyskland er ikke fulgt op af nye fald. Noteringen holder sig på uændrede 39 euro.

»I sidste uge er Nord-West-noteringen faldet signifikant, da markedet reagerede på nedturen på slagtesvinemarked. Prisfaldet er imidlertid allerede overstået, og smågrisemarkedet er i balance igen. På det nuværende prisniveau kan smågrise afsættes uden større problemer igen.

Mens de fleste europæiske smågrisenoteringer er uændret, regner nogle omsættere allerede med stigende smågrisenoteringer i de kommende uger.

Det ville være typisk for sæsonen, men kræver normalt en impuls på slagtesvine- eller kødmarkedet. Den kan komme f.eks. i form af det kinesiske nytår midt i februar måned«, skriver Danske Svineproducenter i en markedskommentar.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle