Jo lettere adgang til vand, jo mere drikker de.Vandforsyningen i stalde er sjældent udbygget i samme takt som besætningen.
Det kan få betydning for grises og især søers vandoptagelse.
- Når man tænker på, at 80 procen af somælk består af vand, er det let at se sammenhængen mellem vandforsyning og mælkeproduktion, sagde chefforsker Vivi Moustsen, Seges, på Soseminaret i denne uge.
Hun påpegede, at soens vandbehov er fordoblet i de sidste 30-35 år, fordi den får større kuld og producerer mere mælk.
En so øger typisk sin vandoptaglese fra 20 liter dagligt i første uge til over 30 liter dagligt i tredje uge af diegivningen.
Soen drikker, samtidig med at den æder foder.
- Drikker de ikke nok, så æder de heller ikke nok, fastslog hun.
Udfordringen er ofte, at alle søer æder samtidig og derfor også vil drikke samtidig. Hvis en kollega samtidig vasker med højtryksrenseren, kniber det let med, at soen kan få vand nok.
Vivi Moustsen fortalte, at soens vandoptagelse kunne forudsige, om den er på vej til at blive syg.
Afviger vandoptagelsen blot lidt fra en standardkurve, stiger sandsynligheden for, at soen et eller to døgn senere er syg.
- Derfor er det oplagt at bruge en flowmåler på farestiens drikkenippel til at overvåge, om soen er sund og rask, sagde hun.
Faktaboks
Soen drikker op til 30-35 liter dagligt i farestalden.
Falder vandoptagelsen, øger det sandsynligheden for, at soen er ved at blive syg.
Kommentarer