Der er vild debat på landbrugsavisen.dk om miljøministerens forhold til at landbruget mister værdier for en mia. kr. på §3-forbud.
»Det er simpelthen fuldstændig forrykt og økonomisk inkompentence så det det brager.«
Sådan lyder kommentaren fra Frank Jessen, direktør i Tican-Rose i en debat på Facebook. Debatten handler om, at miljøministeren erkender, at landbruget vil tabe værdier for 1,1 mia. kr. når de ikke længere må gøde og sprøjte cirka 50.000 hektar §3-arealer. Og det mener hun i øvrigt ikke er ekspropriation som kræver erstatning.
Bondefangeri anno 2014
Synspunktet, der kom frem på et åbent samråd i Folketingets miljøudvalg i går har vakt livlig debat, og der er hårde hug til miljøminister Kirsten Brosbøl (S) på www.landbrugsavisen.dk
»Bondefangeri anno 2014,« lyder det fra debattør Petri Pedersen.
Miljøministeren bryster sig af at hun vil beskytte naturens sårbare områder og skabe større biodiversitet. Men det er en misforståelse, mener Lars Schmidt, konsulent i KHL.
»Lovforslaget er et komplet fejlskud. Der er jo ikke tale om at landmænd kører gødning ud på sårbare højmoser med orkideer. Det drejer sig om at landbrug med heste, kvæg og får fortsat kan gøde og hente foder til dyrene på det man kalder kulturengarealer. Sådan som man har gjort i generationer. Naturtypen er netop opstået ved den benyttelse der har været af disse arealer. Nu tvinger man så med denne tåbelige lov ejendomme med græsningsdyr væk, med det resultat at kulturengene i stedet gror til i krat,« skriver han i debattråden.
Får modsat effekt
Michael Riis, KVL, mener heller ikke, at ministerens forbud mod gødning og sprøjtemidler får den ønskede effekt.
»Dette tiltag bevirker blot at arealerne glider ud af landbrugsdriften og gror til i ukrudt, trær og buske,« siger han.
Peder Bøgh Størup, www.naturbeskyttelse.dk mener til gengæld, at gødning er ”en af de absolut største trusler mod naturen” og fører tidsler, brændenælder og lysesiv med sig.
Til det svarer Jakob Altenborg, Miljø og Natur, der tidligere har været biologi Vejle Amt, at den største trussel mod åbne arealer er, at de ikke bliver plejet.
»Det er utopi at tro at landmændene vil fortsætte driften af arealer, herunder afgræsning når dyrene taber sig,« skriver han og hentyder til at der skal være føde at komme efter, hvis man sender dyrene ud i engene, og det kræver lidt gødning.
Henviser til klagemulighed
Kirsten Brosbøl henviste på det åbne samråd til, at §3-udpegning er vejledende og hvis landmænd mener, deres jord er forkert udpeget, kan de klage til kommunen. Det får også flere debattører ud af starthullerne.
»Billig og urimelig måde at få må sin politik igennem på!,« skriver Jørgen Lundsgaard – KVL 1970.
Og Jakob Altenborg uddyber.
»Det er jo som at slå i en dyne,« skriver han baseret på erfaring og forklarer.
»Især fordi man har opfundet begrebet kultureng. Det er enge, der gødskes og omlægges og er beskyttet mod forandring. Gad vide, hvad der sker, når man så ikke længere må gødske,« skriver han og hentyder til at det jo netop vil forandre engene – stik mod formålet.«
Han frygter at ådale og græsenge gror til , når landbruget ikke længere kan dyrke dem rentabelt.
»Kommunerne bruger oceaner af midler på naturgenopretning i netop ådalene. Det er et af de mest hovedløse og fagligt ubegrundene forslag i mange år. Det virker som om at Kirsten Brosbøl også lige vil nå at have noget til eftermælet inden et valg,« skriver han.
