Hæder for god landbrugs-journalistik

Landbrugspressen uddelte priser for bedste artikel, bedste video og bedste mulitimediejournalistik.

Hele tre journalister kun-ne gå hjem med diplomer, da Danske fødevare- og Landbrugsjournalister forleden holdt generalforsamling.

Henrik Lomholt Rasmussen, freelancejournalist, fik tirsdag kåret et tema bragt i LandbrugsAvisen om udlændinge i dansk landbrug som bedste artikel i Danske Fødevare- og Landbrugsjournalisters årlige konkurrence.

Artiklerne vinder, fordi de med såvel mennesker som fakta giver en grundig belysning af det Østeuropa, der har leveret så megen billig arbejdskraft til dansk landbrug.

Henrik Lomholt Rasmussens høstede samlet set flest point fra dommerpanelet, og det udløser en rejse til kongres for landbrugsjournalister arrangeret af International Federation of Agricultural Journalists i Minnesota til juli.

Bedste video

Vinder af bedste video er Einar Bo Thomsen, Landbrugs-Avisen, med videoen »Usædvanligt tag giver en time ekstra lys i stalden«. Videoen fortæller meget enkelt om en usædvanlig praktisk detalje i minkhallen, som er nem og tilgængelig inspiration for andre.

Vinder af bedste mulitimediebidrag er Morten Damsgaard, Maskinbladet. Hans kombination af video, artikel og fotos »Når selvgjort er velgjort« handler om den 93-årige, stadig aktive landmand, Niels. Historien om den gamle landmand fra Salling, som Morten Damsgaard har fulgt gennem længere tid for at lave det endelige produkt, taler stærkt til følelserne. Videoen er flot produceret med stor indlevelse i den gamle mands verden.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle