Høj mælkepris førte til millionunderskud hos Naturmælk

Naturmælk har underskud på 4,59 mio. kr. i seneste regnskabsår.

 

 

Det går rigtig godt for Naturmælk i det sønderjyske, bare ikke med regnskabet. Efter tre år med sorte tal, har Naturmælk nu fået et underskud på 4,59 mio. kr., skriver Jyske Vestkysten.

Underskuddet overrasker i takt med, at økologien buldrer derudad og er meget populær hos forbrugerne.

Ifølge Leif Jørgensen, direktør for Naturmælk, fejler efterspørgslen ikke noget. Årsagen til underskuddet er, at landmændene har fået højere tillæg for økologi allerede for et år siden, men prisen er først steget på markedet de seneste måneder.

Naturmælk valgte ikke at justere prisen til landmændene ned undervejs, selv om markedet ikke kunne bære den – men økonomien har været trængt hos landmændene og mejeriet valgte at fastholde den høje pris.

Mejeridirektøren vælger at se den for høje pris som en investering i fremtiden – en måde at holde på sine leverandører.

 

Naturmælk omsatte i det forgangne regnskabsår for 254 mio. kr. - 5 mio mere end året før. 

 

Resultatet giver mejeriet en negativ konsolidering på 4.041.095 kr., som derved reducerer 
soliditetsgraden til 27,4 procent. en kende fra målet på  30 procent.

 

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle