Skrot mainstream og byg mere værdi ind i dansk mælk

Hvorfor er der behov for at forfine dansk mælk anno 2016?

»Svaret kan du finde dels i den forventede afregningspris for standardmælk, dels i forbrugernes stadigt ændrede indkøbsvaner i forhold til mejeriprodukter. Dansk mælkeproduktion vil blive en endnu bedre businesscase, hvis vi i fællesskab kan bygge mere værdi ind i mælken og synliggøre det over for forbrugerne. Stadigt flere efterspørger differentierede fødevarer, og danskerne er ikke længere så prisfølsomme på mejeriprodukter, fordi de afser en stadigt mindre del af husholdningsbudgettet til mejeriprodukter. Om de skal betale en eller to kroner mere for en liter specialmælk, betyder ikke længere så meget som før. Men det vil betyde meget for landmanden, som frembringer mælken.«

Hvilke værdier kan vi indbygge i dansk mælk. Skal vi opfinde nyt eller udnytte noget bestående?

»Vi skal begge dele, for forbrugernes ønsker flytter sig. Punkt ét er at blive bedre til at forstå forbrugernes valg og ønsker. Værdi i mælken er ikke kun et spørgsmål om konventionel, økologi eller biodynamisk. Jeg ser for mig, at man også kan profilere mælk på, at det er bæredygtigt produceret. Eller at mælken kommer fra køer, som landmanden vitterligt nusser og klapper hver dag. Eller mælk fra køer, som kommer på græs. Eller fra køer, som kun har ædt danske fodermidler. GMO-fri fodring er en anden spirende trend. Ikke så stærk i Danmark endnu, men i Tyskland stormer den frem.«

Kan du fremhæve produkter fra Naturmælk, hvor I har bygget mere værdi i mælken og hævet prisen til producenten?

»Den biodynamiske mælk er et godt eksempel, hvor vi var frontløbere. Afhængig af fedtprocenten sælges den til et par kroner mere pr. liter i forhold til vores basismælk. Et andet eksempel er hø-mælken, som anvendes til produktion af hø-ost. Her æder køerne græs på marken om sommeren og primært hø om vinteren. Vores café-mælk, som er proteinberiget mælk, er et tredje godt eksempel på forædling af standardprodukt. Her har vi sammen med eksterne samarbejdspartnere sammensat en mælk, som er cremet og egner sig til eksempelvis café-latte.«

Men alle kan vel ikke producere værdiforædlet mælk? Der er vel stadig nogen, som vil have den billigst mulige mælk?

»Det vil der altid være, men set med danske briller bliver det stadigt færre. Om fem år tror jeg, at økologien tegner sig for 40 procent af salget mod 30 procent i dag. Biodynamiske mælkeprodukter vil udgøre ti procent, og 30 procent af mælken kommer fra køer, som kommer på græs og/eller fodres med dansk foder. Resten er billig-mælk. Måske endda UHT. Og jeg tror ikke, at danske landmænd kan producere den så billigt, at de kan matche andre landes mælkeproducenter. Der har vi i Danmark ganske enkelt et fordyrende setup, men vi skal vende det til en fordel og fortælle forbrugerne, at vores mælk har mere værdi.«

Men det koster vel også for landmanden at lægge mere værdi i mælken?

»Ja, og derfor skal vi kræve en højere pris for slutproduktet. Men vi må aldrig kræve mere af hverken landmanden eller forbrugeren, end de er villige til at give. Prissætningen skal være transparent i forhold til andre produkter. Forbrugerne skal kunne gennemskue, hvilken værdi de betaler for. Men som landmand tror jeg også, at man skal se denne ændring af kursen som en ændring af den overordnede målsætning. Jeg vil hellere bringe landmændene derhen, hvor de producerer mindre, men til en bedre pris, som giver dem økonomi og et godt liv. Mainstream-produktionen tror jeg ikke på,på flertallets vegne.«

Er dit råd kun rettet mod mælkeproducenterne?

»Nej, det er til hele branchen, for vi har et fælles ansvar. Mine andelshavere i Naturmælk forventer af mig, at jeg arbejder for at afkode forbrugernes ønsker og signaler og omsætter det til produkter, som vi skal forsøge at bære ud til forbrugerne. Den samme forventning må andre landmænd også have til deres mejerier. Hver for sig skal vi ikke opfinde den dybe tallerken hver gang, et nyt produkt opdyrkes og sættes i produktion.«

Hvor lang tid går det fra en ide om et mælkeprodukt fødes, til forbrugerne kan købe det?

»Hvis det handler om mælk fra køer, som er fodret specielt, så kan vi lancere mælken to uger efter, at fodringsændringen er trådt i kraft. Handler det om oste, tager det længere tid. Vores hø-ost kom på markedet et år efter, at landmandens køer åd det første hø.«

Hvad arbejder I konkret med lige nu?

»Sammen med blandt andre Økologisk Landsforening er vi med til at udvikle et nyt dansk økologimærke. Hvis vi fortsat skal holde liv i økologien, skal vi spille en dansk vinkel ind.«