Hjulskifte på godstoge gør det vanskeligt for Ukraine at eksportere korn

Ukraines eksport af korn er faldet til en tiendedel. Søvejene er blokeret og skift af hjulsæt gør godstransport besværlig. Grundet logistikken opfordres ukrainske landmænd til at så højværdiafgrøder i år.

Ukranisk eksport af korn er efter den russiske invasion faldet til en halv million ton pr. måned, hvilket svarer til en tiendedel af eksporten før krigen.

Det vurderer den ukrainske vicelandbrugsminister, Taras Vysotsky, ifølge mediet Successful Farming.
Forklaringen er blokeringen af udskibningsvejene i havne ved Sortehavet.

Tre af de store havne – den belejrede by Mariupol, Berdyansk og Kherson – er under russisk kontrol. Havnen i Mykolaiv er delvist ødelagt. Udskibningen fra havnene i Odessa og Chornomorsk, der i stadig fungerer, er sat på pause, fordi søruterne til og fra Ukraine er minerede.

Bredere spor i det tidligere Sovjetunionen

Det har fået Ukraine til at satse på jernbanerne som et alternativ, men det har vist sig at være en vanskelig eksportvej. Problemet med jernbanen har bund i Ukraines tidligere status som en del af Sovjetunionen.

I Sovjetunionen lagde styret jernbanespor med en smule større afstand mellem skinnerne end i Europa.

Det betyder i dag, at de læssede vogne skal skifte hjulsæt på grænsen til resten af Europa, hvilket er en tidskrævende og besværlig proces.

Det ukrainske landbrugsministerium anslår lige nu, at den tilsåningen af forårsafgrøder vil falde med 20,5 procent i 2022. Landbrugene i Ukraine bliver opfordret til at så højværdi afgrøder som solsikke, raps og sojabønner, fordi logistikken i er mere simpel.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle