I et svar fra Socialdemokratiets landbrugsordfører Ida Auken om en kommende CO2-afgift på landbruget og de anbefalinger, som Klimarådet kommer med, lyder det, at kommende afgift skal indføres "klogt".
Socialdemokratiets landbrugsordfører Ida Auken (S), der få dage før valget i november sidste år talte for indførelsen af en høj CO2-afgift på landbruget, siger nu, at den kommende afgift ikke skal have som mål ”i sig selv” at reducere antallet af husdyr.
Det sker i et svar til LandbrugsAvisen, som har bedt det største af de tre regeringspartiers landbrugsordfører at forholde til de seneste anbefalinger fra Klimarådet.
Klimarådet har både i denne og i sidste uge anbefalet, at det hurtigst muligt bliver meldt ud, at der skal indføres en afgift på landbruget på 750 kroner pr. ton udledt CO2, og at politikerne i den forbindelse accepterer, at der sker en strukturel omstilling af landbruget.
En sådan afgift vil nemlig ifølge Klimarådets egne beregninger betyde, at størstedelen af kvægbrugere kommer til at få underskud på driften, og de bliver dermed nødt til at omstille sig til en anden produktionsform eller sælge gården.
At regeringen melder ud om en afgift hurtigt, vil ifølge Klimarådet også betyde, at Danmark får lettere ved at nå klimamålene i både 2025 og 2030. Bare det, at der er er meldt en afgift ud, vil nemlig i Klimarådet have en effekt på udledningerne, også selvom selve afgiften først måtte komme senere.
Svarer skriftligt
Ida Auken har ønsket at svare skriftligt på LandbrugsAvisens spørgsmål omkring Klimarådets anbefalinger. Hun svarer her, at Danmark skal nå sine klimamål i både 2025 og 2030.
- Klimarådets rapport understreger kompleksiteten i den opgave, vi står overfor. Men det er en bunden opgave at indføre en CO2-afgift for landbruget. Landbruget skal bidrage til klimaindsatsen, ligesom resten af landet, lyder det fra landbrugsordføreren, der tilføjer:
- Men vi skal udforme CO2-afgiften klogt. Derfor afventer regeringen ekspertgruppens rapport, siger hun med henvisning til det såkaldte Svarer-udvalg, der senere i år kommer med anbefalinger til, hvordan en CO2-afgift kan indføres
Ville have høj afgift
Før valget var Ida Auken dog mere klar i spyttet. Det var dog også under valgkamp og før, at der nu senere venter svære forhandlinger internt blandt regeringspartierne i Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne til et udspil til en CO2-afgift på landbruget. Et udspil som flertalsregeringen i princippet vil kunne indføre uden at tage højde for, hvad de øvrige partier i Folketinget måtte mene.
29. oktober sidste år lød det fra Ida Auken i et debatindlæg i Information, at der er brug for en høj CO2-afgift, ”der rykker landbruget fra sort til grøn på få år og skaber nye grønne job.”
- Dansk landbrug er ikke bæredygtigt i dag. Derfor har vi brug for en grundlæggende omstilling af landbruget til et langt mere plantebaseret, bæredygtigt og økologisk landbrug, lød det fra Ida Auken i Information i oktober.
En holdning der ligger milevidt fra Venstre. Partiets landbrugsordfører Erling Bonnesen sagde i sidste uge, at han på ingen måde kan acceptere en CO2-afgift på 750 kroner pr. ton, da den vil ”slå landbruget ihjel to-tre gange på samme dag”.
Ida Auken har valgt ikke at svare på LandbrugsAvisens spørgsmål om, hvad hun mener om den udmelding fra Venstre. I stedet lyder det:
- For at lykkes med reduktionsmålene er det derudover også helt afgørende, at vi får et større fokus på implementering. Vi skal have udtaget mere lavbundsjord og tage allerede kende teknologier i brug såsom pyrolyse og fodertilskud, som kan reducere udslippet for landbruget.
- Det er ikke et mål i sig selv at reducere antallet af husdyr – det hele handler om at nå vores klima- og miljømål samtidig med at vi udvikler dansk landbrug og skaber en grøn omstilling, der kan inspirere andre lande, skriver Ida Auken.
Regeringen har bebudet, at den præsenterer et udkast til en CO2-afgift på landbruget, når Svarer-udvalget har præsenteret sine anbefalinger.
