Landbrug & Fødevarer vil levere på de grønne løsninger, men ved en høj, ensartet CO2-afgift, som Klimarådet anbefaler, vil der komme en konkursbølge, ske tab af arbejdspladser og tab for den finansielle sektor, mener organisationen.
Tab af danske arbejdspladser, udflytning af landbrug- og fødevareproduktion til udlandet og færre muligheder for at videreudvikle innovative og bæredygtige løsninger kan blive konsekvenserne, hvis vi i Danmark følger de anbefalinger, som Klimarådet kommer med i sin årlige statusrapport, der er offentliggjort tirsdag klokken 11.
Det mener Landbrug & Fødevarer efter, at Klimarådet i denne uge gentager de anbefalinger, som også kom i sidste uge, da man her præsenterede en ny analyse omkring en drivhusgasafgift på landbruget. Klimarådet anbefaler, at landbruget får pålagt en ensartet CO2-afgift, så man på den måde altså får reduceret det animalske landbrug.
Fra Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug & Fødevarer, lyder det i en pressemeddelelse:
- Afvikling af produktionen er ikke vejen frem. Det er udvikling derimod, for vi bliver flere mennesker i verden, og forbruget af fødevarer stiger. Vi både kan og vil levere på de grønne løsninger, men ved en høj, ensartet CO2-afgift vil der komme en konkursbølge, ske tab for den finansielle sektor, tab af arbejdspladser og en skævvridning mellem land og by, siger han.
I stedet for en høj, ensartet CO2-afgift ønsker Landbrug & Fødevarer, at man sætter ind med at udvikle nye teknologier og udbrede de eksisterende, ligesom vi skal sikre, at der ikke er barrierer for udrulning af den grønne omstilling.
- Blandt andet skal barriererne for udtagning af lavbundsarealerne nedbrydes, og farten for udtagningen sættes op, som Klimarådet også selv foreslår, siger han.
Forsimplet tilgang
Klimarådet konkluderer i sin statusrapport, at det ikke er anskueliggjort, at regeringens klimaindsats vil sikre opfyldelse af 70 procentsmålet blandt andet med henvisning til landbrugsområdet.
Klimarådet kalder det for alt for usikkert, at man kan nå reduktioner på de fem millioner ton CO2 i det såkaldte udviklingsspor inden 2030, som er en del af Landbrugsaftalen, hvor man sætter sin lid til nye tekonologier og øget udtagning lavbundsjord.
Hos Landbrug & Fødevarer er man uforstående over for, at Klimarådet ikke medregner udviklingssporet.
Fra Niels Peter Nørring lyder det, at landbruget og og hele fødevaresektoren arbejder på at nå de fem millioner ton og dermed opfylde det bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens drivhusgasudledninger på 55-65 procent i 2023 i forhold til udledningen i 1990.
- Klimarådet har en forsimplet tilgang til et globalt spørgsmål. Både i Danmark og på verdensmarkedet er der efterspørgsel efter både animalske og plantebaserede produkter, og opgaven for os er at udvikle alle sektorer fremadrettet – ikke at stoppe med at producere herhjemme, siger Niels Peter Nørring.
Også kritik fra BL
Også Bæredygtigt Landbrug er kritiske over Klimarådet statusrapport.
- Klimarådet lever helt åbenlyst stadig i en osteklokke. Snævre, egoistiske, nationale tiltag som dem, rådet foreslår, medfører ingen forbedringer for klimaet overhovedet, siger Jørgen Evald, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug.
Han kalder det grotesk, hvordan Klimarådet fuldstændig negligerer de mange klimatiltag, der p.t. er undervejs såvel i dansk landbrug som i EU-regi.
/ege
