De høje mælkepriser har umiddelbart ikke fået landmændene til at indveje mere mælk.
Selvom mælkeprisen ligger på et historisk højt niveau i øjeblikket, og har ligget højt længe, er der umiddelbart ingen tegn på vækst i landmændenes produktion.
Det skriver finans.dk.
Ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik, har de danske landmænd i august leveret 483 millioner liter mælk til mejerierne, og det er marginalt mindre end den mængde, der blev indvejet i august sidste år – og dermed er der i hvert fald ikke noget, der tyder på, at indvejningen kommer til at stige.
Og det er bemærkelsesværdigt i lyset af, at rekordhøje priser som regel betyder en øget produktion.
Heller ikke i resten af Europa, ser indvejningen ud til at stige. Det vurderer EU-Kommissionen, der i sin seneste analyse af fødevareproduktionen kunne fortælle, at der i tredje kvartal blev indvejet 0,3 procent mindre mælk end i samme periode sidste år.
EU-Kommissionen forventer endda, at indvejningen vil falde yderligere i fjerde kvartal og ligge under både 2021 og 2020-niveu.
Det er formentlig stadig de stigende produktionsomkostninger og usikkerheden om fremtiden, der får landmændene til at tøve med at udvide, lyder det.
Omkostningerne til energi, foder, kunstgødning med mere er steget helt eksplosivt, og det har taget toppen af indtjeningen.
Bytteforholdet mellem mælkeprisen og foderpriserne, er altså ikke helt gunstige nok til at lave mere mælk.
Det forklarer Thomas Carstensen, chef for råvarehandel i Arla Foods, i et tidligere interview.
Han fortæller, at bytteforholdet er så godt, at man bør udvide produktionen, når mælkeprisen divideret med foderprisen ligger omkring 150. Lige nu ligger det forholdstal omkring 145.
