Jo mere råmælk, jo flere pattegrise overlever

Af Anne Ovesen, svinefagdyrlæge, tidligere en del af Vet-team, nu eget firma AOSvinepraksis

En undersøgelse af Risum fra 2003 (se figur nedenfor teksten) viste, at grisenes råmælksoptagelse de første 12 timer efter fødslen havde stor betydning for grisenes overlevelse.

Vet-Team har i en besætning i samarbejde med medicinalfirmaet Hipra undersøgt, om råmælksforsyningen er tilstrækkelig. Da næsten alle søer i Danmark vaccineres mod rødsyge, er testen baseret på undersøgelse af rødsygeantistoffer hos søer og pattegrise.

Antistoffer overføres fra so til grise via råmælken. Mængden af antistoffer bruges derfor som mål for mængden af råmælk overført fra so til grise.

Inden faring udvælges 10 søer

Når søerne har faret, øremærkes tre mellemstore grise, der ikke må flyttes til en ammeso.

Når de er syv dage gamle, udtages en blodprøve af soen og af de tre mærkede grise, som undersøges for rødsygeantistoffer.

Over eller under 40

Ved at sammenligne niveauet af antistoffer mod rødsyge hos so og pattegrise vurderes det i hvor høj grad, antistofferne er overført til grisene. Er værdien over 40, anser man niveauet for at være i orden.

Når to af tre undersøgte grise i et kuld har fået tilstrækkelig råmælk vurderes det, at kuldet har fået tilstrækkelig råmælk. 

Jo mere råmælk, jo flere pattegrise overlever.  I figuren herunder ses mængden af antistoffer målt i den pågældende besætning. 

Vi ser, at søernes og pattegrisenes søjler er næsten lige høje. Det viser, at der generelt er godt styr på overførslen af antistoffer og dermed på forsyningen med råmælk i besætningen.

Der er dog hos so 7 to grise og hos so 12 en enkelt gris, der ikke har fået tilstrækkelig råmælk. Når der som her er tale om enkelte grise i enkelte kuld, bør man se på besætningens rutiner omkring splitmalkning og ammesøer.

Tiltag 

Hvis der er søer, der ikke giver nok antistoffer videre til grisene, er det vigtigt at kigge på, hvorfor søerne ikke fungerer optimalt. 

Søernes sundhed: Gennemgå vaccinationsprocedurer og generel sundhed ved søerne.

Miljøet i farestalden: En farestald skal være ren og tør, uden træk og unødvendig uro. Farestien skal være indrettet, så det er let for grisene at komme frem til yveret og få den livsvigtige råmælk. 

Når der i en besætning på baggrund af første undersøgelse af råmælksforsyningen er lavet ændringer af forskellig karakter, vil det være oplagt at lave en opfølgende undersøgelse for at se, om ændringerne har haft effekt.

Det skal i sidste ende gerne ende med at flere grise får bedre overlevelsesmuligheder og dermed reducere pattegrisedødeligheden.

Artiklen er publiceret første gang i fagmagasinet SVIN, december 2019