Jyske Bank-chef: Finanstilsynets jordpriser er for høje

De vejledende priser fra Finanstilsynet for landbrugsjorde er for høje, når man kigger på de faktiske afregningspriser. Sådan lyder det fra Jyske Banks topchef, Anders Dam, ifølge Finanswatch.dk.

I denne uge valgte Finanstilsynet at skrue ned for sine vejledende priser på landbrugsjord i Nordvestjylland. Hektarprisen blev således skruet ned fra 150.000 kr. til 135.000 kr.

Men spørger man topchefen for Jyske Bank, Anders Dam, er det langt fra kun i den del af Danmark, at landbrugsjorden er overvurderet.

Det skriver Finanswatch.dk

Jyske Bank har offenliggjort kvartalsregnskab for 1. kvartal, hvor banken har taget en nedskrivning relateret til landbrug på 105 mio. kr.. Det skete blandt andet fordi, banken opdagede, at Finanstilsynets vejledende priser på landbrugsjord ikke passer med virkeligheden.

"Det hænger sammen med, at vi har gjort os nogle erfaringer, i takt med at vi har afhændet nogle landbrugskunder", fortæller Anders Dam, da FinansWatch fanger ham på telefonen.

Han fortæller til netmediet, at når banken har skullet ud og handle jorden, så ligger prisen ofte 20-25 pct. under det, som er tilsynets vurderinger, og derfor har banken gennemgået hele deres portefølje, hvilket er med til at bringe de ledelsesmæssige nedskrivninger op. 

Emneord

Top2

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle