Kæmpe skovbrande hærger Frankrig

Brande har ødelagt store skovområder - i alt 1400 hektar - i det sydlige Frankrig og på Korsika, der også hører under Frankrig. Det beretter Reuters.

De mest omfattende brande har hærget 600 hektar skov ved landsbyen Bastidonne i Vaucluse-regionen. Cirka 100 indbyggere blev evakueret.

"Det er en meget farlig dag," sagde Michel Bernier fra brandkorpset ifølge nyhedsbureauet AFP.

En meget tør måned har skabt store naturbrande i det sydlige Europa. Også Sicilien og Vesuv ved Napoli har været ramt af omfattende brande tidligere på måneden.

Efter en stille periode har Portugal igen de seneste dage været ramt af brande, hvor vinden får ilden til at sprede sig, skriver Euronews. I juni blev landet ramt af de hidtil mest dødelige brande.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle