Kommer Ukraine med i EU vil landet lægge beslag på stor del af EU's direkte landbrugsstøtte

Nye beregninger viser, at bliver Ukraine optaget i EU, så vil ukrainske landmænd potentielt lægge beslag på støtte for over 80 miliarder kroner i direkte landbrugsstøtte.

Mens krig og store ødelæggelser lige nu præger Ukraine på grund af Ruslands invasion af landet, så bliver der talt om at optage landet i EU.

Og det har fået AgriWatch til at regne på, hvad det økonomisk vil koste landbruget i EU, hvis Ukraine bliver medlem af EU, når man ser på den direkte landbrugsstøtte.  Beregningerne er foretaget af Jens A. Munch, agroøkonom og tidligere landbrugsekspert hos EU’s centrale embedsværk, Europa-Kommissionen. 

Her fremgår det, at den direkte støtte til landmænd i Ukraine i praksis vil svare til 19-29 pct. af EU’s direkte landbrugsstøtte, hvis man tager udgangspunkt i støtten udbetalt i 2020. I det mest konservative skøn, ville de ukrainske landmænd modtage cirka 1600 kroner i støtte pr. hektar, hvilket vil betyde, at de ukrainske landmænd kan ville kunne hente cirka 7,7 milliarder euro i direkte støtte, svarende til rundt regnet 57,4 milliarder kroner.

I dyreste scenarie – der indebærer en støttesats på ca. 2200 kr. per hektar, svarende til det nuværende EU-gennemsnit – ville de ukrainske landmænd samlet stå til at modtage 11,9 milliarder euro i direkte landbrugsstøtte, svarende til 88,7 milliarder kroner.

Ukraine ansøgte om EU-medlemskab i februar 2022 og fik status som EU-kandidatland i juni 2022. I december 2023 besluttede EU's ledere at indlede tiltrædelsesforhandlinger. 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle