Konkurser i landbruget faldt i juni

Nye tal fra Danmarks Statistik viser et fald i antallet af konkurser i juni set i forhold til juni måned sidste år.

Der var otte konkurser i juni inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, viser nye tal fra Danmarks Statistik. 

"Dagens tal for konkurser i landbrug, skovbrug og fiskeri – er reelt set altovervejende landbrug - og viser, at der var 8 konkurser i juni mod 20 konkurser i samme måned sidste år", siger Erhvervsøkonomisk Chef hos Seges, Klaus Kaiser.

Da der kan være store sæsonmæssige udsving, udledes trenden bedst ved at se på udviklingen som løbende 12 måneder, pointerer han.  

"Her bekræfter tallene vores vurdering af, at antallet af konkurser har toppet i niveauet 200", siger han.

Og det er et forholdsvis højt niveau som skyldes sidste års ulykker med tørke og lave svine- og minkpriser

"Nu har svinepriserne rettet sig, og vi er kommet ind i et nyt vækst-år. Samtidig ligger mælke- og afgrødepriser lige over niveauet i et ”normalår”. Så samlet set forventer vi et fortsat fald i antallet af konkurser gennem 2019", uddyber Klaus Kaiser.

Konkurser i landbrug, skovbrug og fiskeri (før 2007 landbrug, fiskeri og råstofudvinding)                            

Tabellen over årsniveauer viser udviklingen de seneste seks år. Tilbage i 2016 var niveauet lige så højt som nu.

Årsniveauer seneste seks år         
Årstal201320142015201620172018   
Årsniveau99106160200130 178   


 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle