Hvad skal det koste i kontrolgebyr at have 250 høns og sælge æggene i en gårdbutik?
Spørger man landmand Henrik Rasmussen fra Otterup på Fyn, bør det i hvert fald være betragteligt mindre end de godt 17.000 kroner, som han betaler om året for kontrol for salmonella og fugleinfluenza.
Beløbet svarer til 68 kr. pr. høne. Eller 6.800 æg, der skal sælges, for at dække omkostningerne. Hvis han dagligt sælger ét æg pr. høne, skal al indtjening fra æggene i næsten en hel måned gå til at betale kontrolafgifterne.
»Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at vi skal holde fast i den høje fødevaresikkerhed i Danmark. Det bidrager jeg meget gerne til, men der skal være måde med galskaben. Jeg stiller op til alle de kontroller, det skal være, men det er helt urimeligt, at en produktion af den størrelse skal koste så meget«, siger Henrik Rasmussen, der har æggene som supplement til en produktion af krogmodnet jersey kalvekød, som også sælges i hans og fru Mettes gårdbutik.
Principielt mener han, at antal og pris på kontroller af fødevarer og landbrugsproduktion skal stå i et passende forhold til omfanget af produktionen. Det gælder, hvad enten det er kontrol af sprøjter eller produktion af æg.
»Kontrollen burde betales via skatten og baseres på indkomst og besætningsstørrelse. At en marksprøjte for eksempel skal tjekkes lige så tit, og kontrollen koster lige så meget, når den bruges på mine 60 ha, som det er tilfældet hos mine kolleger, som dyrker 1.600 ha, giver ikke mening i mit hoved. På samme måde med æggene, som jeg ikke sælger i dagligvarebutikker, men kun i vores egen gårdbutik. Der har aldrig været noget at bemærke i kontrolrapporterne, og jeg føler mig dybest set til grin for egne penge«, siger Henrik Rasmussen.
Hans oplevelse er, at prisen på kontrollerne, som han i alt havde 13 af sidste år, er stærkt stigende.
»Som jeg ser det, stiger det støt, uden at nogen rigtig kan give mig en forklaring på hvorfor. For mig at se er der samtidig dobbeltkontrol på det meste«, vurderer han.
Udviklingen er rigtig dårlig for både bundlinjen og humøret.
»Det er i hvert fald ikke fremmende for motivationen til at drive en lille fødevareforretning, og det er ærgerligt, for kunderne sætter faktisk meget pris på at kunne få gode lokale produkter«, fastslår Henrik Rasmussen.
Faktaboks
Kontroller koster kassen
- Mange kontroller: Landmænd med varieret produktion er genstand for flere kontrolbesøg. Det gælder mange familielandbrug.
- Lille volumen er dyr: Gebyret for en kontrol bliver uforholdsmæssigt dyr pr. enhed, når man kun producerer et lille volumen.
- Éngangsomkostninger: Éngangsomkostninger til f.eks. sprøjtecertifikater, gødningsplaner og miljøgodkendelser rammer også de mindre brug hårdt.
- Fair fordeling: Familielandbruget kæmper for fair gebyrer og omfordeling af EUs landbrugsstøtte.
