Krisepulje har betalt milliarder i støtte til EU-landmænd

EU-medlemslande har brugt milliarder på at støtte landmænd i nogle EU-lande for at afbøde konsekvenserne af krigen i Ukraine. Dog har Danmark, Tyskland og Luxembourg ikke givet støtte.

Siden marts 2022 har EU-lande givet milliarder af støttekroner til landbruget og følgevirksomhederne for at afbøde de finansielle konsekvenser af krigen i Ukraine. 

Det er sket igennem krisepuljen T'emporary Crisis Framework' og i form af f.eks. direkte tilskud, skattelettelser eller lån. 

Det skriver Agriwatch og henviser til mediet Euractiv.

Det er landmænd i Polen (3,9 milliarder euro), Italien (2,3 milliarder euro), Frankrig (1,1 milliarder euro) og Rumænien (770 millioner euro), der har nydt størst gavn af puljen, viser mediet Euractivs gennemgang,

Medlemsstaterne kan tildele op til 35.000 euro til virksomheder inden for primærproduktion af landbrugsprodukter, mens f.eks. fødevareforarbejdningsvirksomheder og gødningsproducenter kunne modtage op til 400.000 euro. 

I marts 2023 blev puljen udvidet og omdøbt til Temporary Crisis and Transition Framework og støtteloftet forhøjet til op mod 280.000 euro per landbrug. 

Ifølge Euractiv har Danmark, Tyskland og Luxembourg har ikke givet statsstøtte gennem ordningen. 

/mebo

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle